Landsret stadfæster dom i ghetto-sag: Lejere må opsiges

Lejere mente, at de blev diskrimineret, da de i 2020 blev opsagt efter ghetto-lov. Landsret afviser.

En række beboere mener, at de er blevet forskelsbehandlet, da de i 2020 fik opsagt deres lejemål, da Boliggården, der driver afdelingen, ville ændre beboersammensætningen og komme af med ghettostempel. Nu har Østre Landsret afsagt dom i sagen. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En række opsagte lejere i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør er ikke blevet opsagt på ulovligt grundlag.

Østre Landsret har mandag stadfæstet byrettens dom. Dermed er der tale om endnu et nederlag til lejerne, der havde fremført, at de var blevet diskrimineret som følge af ghettoloven fra 2018.

Nøjsomhed kom i 2018 på regeringens liste over parallelsamfund, der da var kendt som ghettolisten. Og i 2019 vedtog Boliggården, der driver Nøjsomhed, en helhedsplan for at få fjernet ghettostemplet.

Som led i den plan varslede Boliggården i januar 2020 lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte, og der skulle ske gennemgribende opbygning af opgangene.

Målet var at ændre sammensætningen af beboere i Nøjsomhed. De gik efter at få lejere ind, som er i job, og direktør i Boliggården Bent Frederiksen har afvist, at de bevidst har set på, om man har ikkevestlig baggrund.

Landsretten har afgjort syv sager om opsagte beboere, men oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på at flytte. Flere protesterede, og en række beboere valgte altså at gå rettens vej.

Lejerne er sådan set allerede blevet flyttet til midlertidige boliger, og to af dem har fået permanent genhusning. Men med dommen står det altså klart, at de fem resterende familier ikke kommer til at flytte tilbage.

Retten har skullet afgøre, om helhedsplanen og udvælgelsen af opgange var udtryk for direkte eller indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

Selv om de tre landsretsdommere er enige om, at lejerne kunne opsiges, så er de uenige i begrundelsen.

To af dommerne har ikke fundet det bevist, at opsigelsen skete efter en vurdering af, om lejerne var indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Det mener en enkelt dommer dog.

Men dommerne påpeger alle, at "indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande" ikke i sig selv henviser til en befolkningsgruppe med samme etniske oprindelse.

Derfor er det ikke bevist, at det var i strid med loven om etnisk ligebehandling, der taler om personer af en bestemt "etnisk oprindelse".

Nøjsomhed er i øvrigt kommet af regeringens liste over parallelsamfund. Det skete i december 2021, fordi der ikke længere bor mere end 1000 beboere, hvilket er minimumskriteriet for, at det kan komme på listen.

Hvis lejerne vil gå videre med sagen, kan de søge om tilladelse til at få sagen for Højesteret.

Sagen fra Helsingør var den første af sin art, der ramte retssystemet. Men lejere i andre udsatte områder - blandt andet Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense - har protesteret mod opsigelser.

/ritzau/