Landsretten fastholder: 37-årig skal blive i fængslet efter voldsom trafikulykke

En 37-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have kørt ind i en bil med vilje. Han kærede kendelsen, men fredag stadfæstede landsretten den

En voldsom ulykke på Budumvej i Aalborg Øst betød, at en 20-årig mand blev kørt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.
En voldsom ulykke på Budumvej i Aalborg Øst betød, at en 20-årig mand blev kørt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 15:50

AALBORG: En 37-årig mand er fortsat fængslet i fire uger sigtet for med vilje at have kørt ind i en bil med fire unge mænd.

Den 37-årige mand blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i byretten, hvorefter han kærede fængslingen til landsretten, som fredag formiddag stadfæstede kendelsen. 

Manden sigtes for med vilje at have påkørt bilen med de unge mænd natten til onsdag på Budumvej i Aalborg Øst, så føreren mistede herredømmet over bilen og først ramte et træ og til sidst endte i en have.

Dermed sigtes han for at have bragt andre menneskers liv i fare. 

En 20-årig mand, der sad i den ramte bil, var i kritisk tilstand efter ulykken. Han blev lagt i kunstig koma, mens de tre øvrige mænd slap med mindre skader. 

Hans nuværende tilstand er ukendt. 

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre efter ønske fra anklageren. Det skete med hensyn til den videre efterforskning. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden