Lastbil med 27 ton kød væltet og spærrer rundkørsel i Ribe
En lastbil lastet med 27 ton kød er fredag væltet i en rundkørsel i Ribe. Oprydning pågår frem til natten.
Opdateret kl. 19:03
En rundkørsel i Ribe er fredag spærret, efter at en lastbil med 27 ton kød er væltet.
Det oplyser Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Vagtchefen oplyser, at uheldet formentlig er sket ved, at lastbilen er kørt for hurtigt ind i rundkørslen, hvorefter den er væltet.
Der er tale om rundkørslen mellem Haulundvej og Haderslevvej.
Rundkørslen ventes spærret frem til i løbet af natten på grund af oprydningsarbejdet.
Alt kødet i vognen skal fjernes, hvorefter lastbilen kan rejses op.
Det lyder fra vagtchefen, at der er fri passage gennem rundkørslen, hvis man kommer i østgående retning fra Haderslevvej.
Kommer man derimod i sydgående retning fra Haulundvej, så er der helt spærret.
Der opfordres til, at bilister finder andre veje, hvis man skal ud mod syd.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.