Krimi

Loftsrum gemte på dynamit - formentlig fra Anden Verdenskrig

I forbindelse med oprydning på et loft på Læsø er der fundet dynamit, som skal sprænges onsdag.

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste er onsdag til stede på Læsø, hvor der er fundet en større mængde sprængstof på et loft. (Arkivfoto).
Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste er onsdag til stede på Læsø, hvor der er fundet en større mængde sprængstof på et loft. (Arkivfoto). Emil Helms/Ritzau Scanpix

Folk på Læsø skal ikke blive bekymret, hvis de hører et højt brag på et tidspunkt onsdag, oplyser politiet.

Der er fundet en større mængde sprængstof i forbindelse med oprydning på et loft.

Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Ifølge politiet er der formentlig tale om dynamit tilbage fra Anden Verdenskrig, som skal sprænges et sikkert sted på øen i løbet af dagen onsdag.

- Det er endnu uklart, hvor sprængstofferne stammer fra, men der kunne være tale om noget fra Anden Verdenskrig, skriver politiet.

Det område, hvor dynamitten er blevet placeret, er afspærret for offentlig adgang.

Forsvarets sprængstofeksperter og Nordjyllands Politi arbejder i øjeblikket på stedet i forbindelse med sprængningen af dynamitten, som altså ikke skal give anledning til at slå alarm.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden