Krimi

Lystfisker blev fanget i tidevand syd for København

Vandet steg så hurtigt, at manden ikke selv kunne komme ind til bredden igen, oplyser Hovedstadens Beredskab.

En lystfisker blev lørdag aften fanget af tidevand ved Avedøre Holme, der ligger syd for København.

Det oplyser Martin Kjærsgaard, vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til Ritzau.

Lystfiskeren stod i vaders midt i indløbet ved Kalvebod.

- Der kommer noget tidevand, så han forsøger at komme ind til bredden, men opdager, at der er kommet så meget vand, at han ikke kan komme ind ved egen kraft.

- Vandet er altså steget så meget, at han vil få hovedet under, hvis han fortsætter, siger Martin Kjærsgaard.

Lystfiskeren ringede selv og bad om hjælp. Hovedstadens Beredskab modtog anmeldelsen klokken 18.26.

På det sociale medie X skrev Hovedstadens Beredskab tidligere lørdag aften, at både dykkere, båd og overfladereddere var på vej mod stedet.

- Han er blevet sejlet ind til kajen igen, og der er en ambulance, men umiddelbart skulle der ikke være nogen grund til, at han skal på hospitalet, siger Martin Kjærsgaard.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden