Madlavning gik galt: Ild i køkkenet i rækkehus
Der er ikke sket personskade i forbindelse med branden
Opdateret kl. 20:51
VODSKOV: Nordjyllands Beredskab rykkede tidligt torsdag aften ud til en mindre brand i et rækkehus i Vodskov.
Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Henrik Christensen.
Branden opstod i køkkenet, da beboeren var ved at lave mad. Ilden spredte sig fra komfuret og op i emhætten, men nåede ikke at sprede sig yderligere.
- Huset er røg og sod skadet efter branden, siger indsatslederen.
Det var beboeren selv, der slog alarm.
Beredskabet var afsted med otte mand, hvis primære arbejdsopgaver har været at slukke branden, så den ikke spredte sig. Samtidig har de efterslukket, så den ikke genopstod.
Stedet er nu overgået til skadesservice.
Der er ikke sket personskade ved branden.
Nordjyllands Politi melder, at den kvindelige beboer sigtes for overtrædelse af beredskabsloven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.