retsforfølgelse

Mand anholdt for livsfarlige knivstik i København i januar

En mand er anholdt, lidt over en måned efter at han ifølge politiet forsøgte at tage livet på en anden mand.

Politiet i København har onsdag aften anholdt en 33-årig mand for forsøg på manddrab. (Arkivfoto)
Politiet i København har onsdag aften anholdt en 33-årig mand for forsøg på manddrab. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 01:51

En 33-årig mand er onsdag aften blevet anholdt i forbindelse med et knivstik for lidt over en måned siden ved søerne i København.

Det fortæller central efterforskningsleder Jonatan Smith ved Københavns Politi natten til torsdag.

Den 33-årige blev anholdt i forbindelse med en anden politiaktion klokken 19.41. Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere om aktionen.

Manden er sigtet for forsøg på manddrab og vil blive fremstillet for en dommer torsdag, oplyser efterforskningslederen.

Politiet sætter ham i forbindelse med et knivstik 20. januar, hvor en 47-årig mand blev stukket med kniv to gange på Sortedam Dossering, der løber langs Sortedams Sø fra Nørrebrogade til Østerbrogade.

Den forurettede blev først meldt i livsfare, men senere lød det, at hans tilstand var stabil.

Den anholdte mand har været efterlyst af politiet i pressen.

Han blev beskrevet som 175-180 centimeter høj, mørk i huden og spinkel af bygning og med kort skæg.

I forbindelse med efterlysningen oplyste politiet, at der var intet, der dengang tydede på, at hændelsen var banderelateret.

Politiet kan natten til torsdag ikke oplyse nærmere om den anholdte.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden