Mand blev truet med macheter og fik stjålet sin Citroën C1
I 19 minutter nåede fire formodede biltyve at være i besiddelse af bil, inden de blev anholdt af politiet .
Opdateret kl. 21:27
Sent lørdag aften blev en mand truet med macheter og fik stjålet sin bil i Esbjerg.
Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Klokken 23.01 lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet passet op på en parkeringsplads i Esbjerg, truet med macheter og havde fået stjålet sin Citroën C1.
Klokken 23.20 blev fire mænd, hvoraf to er 18 år og to er 22 år, anholdt.
De er sigtet for at have truet manden og stjålet bilen.
De fire unge mænd har søndag været fremstillet i grundlovsforhør. De er blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Erik Lindholdt, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.