Krimi

Mand er afgået ved døden i arbejdsulykke i Horsens

Sydøstjyllands Politi er til stede ved det gamle rådhus i Horsens, efter at en mand er død i arbejdsulykke.


Opdateret kl. 14:06

En 62-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med en arbejdsulykke ved det gamle rådhus i Horsens.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet er til stede ved det tidligere rådhus i forbindelse med ulykken.

Anmeldelsen af ulykken kom til politiet klokken 11.24.

- Der er ikke andre tilskadekomne i forbindelse med ulykken, skriver politiet.

Arbejdstilsynet er i gang med at undersøge sagen, oplyser politiet, der ikke har yderligere oplysninger i sagen, på X.

Ifølge Horsens Kommunes hjemmeside er det gamle rådhus i Horsens under ombygning. Bygningen skal fra maj næste år huse blandt andet bibliotek og borgerservice.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden