Mand fængslet i to uger for voldtægtsforsøg på strand
Den 30-årige nægtede sig under grundlovsforhøret skyldig. Han varetægtsfængsles i 14 dage i sagen.
En mand varetægtsfængsles i to uger for et voldtægtsforsøg på en strand ved Helsingør.
Det har en dommer ved Retten i Helsingør fredag afgjort. Det skriver Helsingør Dagblad og sn.dk.
Han er blevet frihedsberøvet for en episode, der fandt sted på Gummistranden tirsdag ved middagstid. Ifølge sigtelsen mod den 30-årige mand forsøgte han uden held ad flere omgange at trænge ind i en kvinde, som han skulle være gået hen til og uden samtykke være begyndt at massere.
Manden skulle desuden have forsøgt at få kvinde til at dyrke oralsex på ham, ligesom han er sigtet for at have fortsat anden seksuel aktivitet imod kvindens vilje. Det skriver Helsingør Dagblad.
Den 30-årige nægtede sig under grundlovsforhøret skyldig i anklagerne. Det fremgår ikke, om han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten eller ej.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.