Krimi

Mand fundet død i vandet ved sejlklub

Politiet har endnu ikke identificeret en mand, som tirsdag formiddag er fundet død i vandet ved Kalundborg.

Både politi, ambulance og beredskab rykkede tirsdag formiddag ud til Radiovej 5 i Kalundborg, hvor Kalundborg Sejlklub ligger. En mand er fundet død i vandet.
Både politi, ambulance og beredskab rykkede tirsdag formiddag ud til Radiovej 5 i Kalundborg, hvor Kalundborg Sejlklub ligger. En mand er fundet død i vandet. Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

En mand er fundet død i vandet ved Kalundborg Sejlklub.

Politiet og beredskab er tirsdag formiddag på Radiovej 5 i Kalundborg, hvor sejlklubben ligger.

Det bekræfter kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Hun kan endnu ikke sige noget om årsaget til dødsfaldet, der undersøges nærmere.

Politiet fik meldingen om dødsfaldet klokken 09.46.

- Han bliver fundet liggende i vandet ved en flydebro. Politiet, ambulance og brandvæsen kørte til stedet, hvor manden bliver erklæret død.

- Vi har et arbejde i gang derude med at forsøge at afklare, hvad der kan være sket, siger Charlotte Tornquist.

Manden er endnu ikke identificeret, og derfor er de pårørende ikke underrettet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden