Mand har fået knivstik i maven på Amager
Københavns Politi er fredag morgen ved Peder Lykkes Vej på Amager, hvor en mand er blevet stukket med kniv.
En mand er fredag morgen blevet stukket med en kniv i maven på Amager.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg. Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 08.31.
- Vi får kontakt med personen og konstaterer, at han har fået et knivstik i maveregionen.
Manden er bragt på hospitalet, hvor han bliver opereret. Politiet har ikke yderligere oplysninger om hans tilstand eller hans alder.
Ingen er endnu anholdt. Men vagtchefen fortæller, at politiet er på gerningsstedet ved Peders Lykkes Vej.
- Vi arbejder på at danne os et overblik over, hvad der er sket, siger han.
Det er således endnu uvist, hvad motivet er.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.