Krimi

Mand i kritisk tilstand efter ulykke på crosser i Fredericia

En yngre mand kom sent natten til søndag alvorligt til skade, da han ramte en lygtepæl på sin crosser.

Sydøstjyllands Politi fik natten til søndag en anmeldelse om en alvorlig ulykke i Fredericia. En yngre mand meldes i kritisk tilstand. (Arkivfoto).
Sydøstjyllands Politi fik natten til søndag en anmeldelse om en alvorlig ulykke i Fredericia. En yngre mand meldes i kritisk tilstand. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En yngre mand kom natten til søndag alvorligt til skade, da han kørte ind i en lygtepæl på sin crosser i Fredericia.

Manden er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital og vurderes at være i kritisk tilstand.

Det oplyser Mathias Møller, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

De pårørende er underrettet om ulykken.

Ulykken er sket på en cykelsti lidt syd for Fælledvej i Fredericia, lyder det.

Vagtchefen kan søndag formiddag ikke oplyse yderligere om ulykken.

Færdselsulykken blev anmeldt til politiet klokken 02.22 natten til søndag.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden