Mand kørt til sygehus med nakkesmerter efter biluheld på motorvej
Førerne af to biler var ikke opmærksomme, da de kørte på Hirtshalsmotorvejen, og derfor stødte de sammen, forklarer vagtchef.
Opdateret kl. 13:42
To biler er torsdag middag kørt sammen på E39 Hirtshalsmotorvejen i nordgående retning mellem frakørsel 7 og frakørsel 8.
Det fortæller politiets vagtchef Poul Fastergaard.
Uheldet skete, da den ene af de to biler kørte ud på motorvejen fra en rasteplads på strækningen, og her var den anden implicerede bil i uheldet ikke opmærksom på sammenfletningen.
Derfor endte det med en kollision.
Efterfølgende måtte føreren af den ene bil på hospitalet til tjek for nakkesmerter.
Føreren af den anden bil kunne blive ved uheldsstedet, hvor begge biler blev hentet med fejeblad.
Efter uheldet var motorvejen kortvarigt spærret, fordi der lå vragdele fra begge biler på begge kørebaner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.