Politi

Mand med metaldetektor fandt gamle panserminer

Høje brag i Horsens søndag eftermiddag, da Forsvarets ammunitionsryddere sprængte to miner.

To høje brag kunne søndag eftermiddag høres i Horsens, og lyden skyldtes en en mand med en metaldetektor.

Vedkommende havde sidst på formiddagen ringet til politiet for at fortælle om et fund, han havde gjort i et skovstykke nær Bygholm Sø.

Det oplyser vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet tilkaldte EOD, Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, for nærmere at vurdere de to panserminer, som var blevet bippet frem.

Det viste sig, at minerne var skarpe. Specialisterne besluttede derefter, at der skulle ske bortsprængning på stedet.

Forinden var et område med en radius på 200 meter blevet spærret af, og derefter lød bragene.

Politiet formoder, at panserminerne stammer fra Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden