Mand med psykisk handicap overfaldt to kvinder
Ung norsk statsborger forsøgte at voldtage kvinder på stier i København.
En mand er fredag kendt skyldig i at have forsøgt at voldtage to tilfældige kvinder på stier i København.
I stedet for straf er den tiltalte blevet idømt en foranstaltning.
Han anbringes på en sikret institution for personer med udviklingshandicap, oplyser anklagemyndigheden i Københavns Politi. Formentlig skal han opholde sig på Kofoedsminde ved Rødby.
Den 24-årige mand begik ifølge dommen forbrydelserne i januar 2023 og i september 2024. De skete på henholdsvis Digevej på Amager og på Dronning Louises Bro på Nørrebro.
De to ofre er hver blevet tilkendt 50.000 kroner i godtgørelse for den tort, de blev udsat for.
Manden er norsk statsborger, men retten har i stedet for en udvisning besluttet at tildele ham en advarsel om udvisning.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.