Krimi

Mand meldes død efter drukneulykke ved Aarhus

Østjyllands Politi har lørdag formiddag undersøgt en drukneulykke, hvor en mand er fundet livløs.


Opdateret kl. 13:18

Østjyllands Politi rykkede lørdag formiddag ud til en drukneulykke tæt ved Aarhus.

Det oplyser Dion Emdal, der er vagtchef i Østjyllands Politi.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse om efterladt tøj på stranden nær Marselisborg i Aarhus klokken 09.22.

- Det kører vi ned og besigtiger, og i den forbindelse sætter vi en eftersøgning i gang af, hvem det her tøj kan tilhøre, siger han.

Omkring en halv time efter fandt man en livløs mand i vandet ved Østhavnsvej. Manden er afgået ved døden, lyder det.

Ifølge Aarhus Stiftstidende er der tale om en 61-årig mand. Hans pårørende er underrettet.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at man kan kæde de to fund sammen.

Politiet skal nu undersøge ulykken nærmere.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden