Mand og kvinde blev uvenner - endte med groft overfald

31-årig mand varetægtsfængslet, sigtet for grov vold og tvang

Henrik Bo

Opdateret kl. 20:21

FREDERIKSHAVN: En 31-årig mand blev i weekenden varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et groft overfald på en 23-årig kvinde.

Volden skete fredag eftermiddag omkring klokken 15, hvor den 23-årige kvinde var på besøg hos manden på hans bopæl i Frederikshavn.

Stemningen var dog ikke alt for god, og manden og kvinden blev uvenner - og det eskalerede altså ret voldsomt.

Ifølge sigtelsen mod den 31-årige mand, blev kvinden slået flere gange i ansigtet og på kroppen, ligesom hun blev rykket i håret. 

Overfaldet fortsatte udenfor, hvor den 31-årige, ifølge sigtelsen, påkørte kvinden med sin bil og efterfølgende tvang hende ind i bilen, men undervejs ramte hende i hovedet med bildøren, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

Den 31-årige blev lørdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør, sigtet for grov vold, ulovlig tvang og for at have udsat den 23-årige kvinde for fare.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden