Krimi

Mand og kvinde varetægtsfængslet efter kidnapning i Sverige

To personer er varetægtsfængslet for en svensk kidnapning, der i sidste uge blev standset i København.

På svensk anmodning anholdt politiet i Københavns Lufthavn fredag morgen i sidste uge to personer i en sag om bortførelse af et barn.
På svensk anmodning anholdt politiet i Københavns Lufthavn fredag morgen i sidste uge to personer i en sag om bortførelse af et barn. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:41

En mand og en kvinde er fredag blevet varetægtsfængslet i Sverige i forbindelse med en formodet kidnapning af en lille svensk pige.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kidnapningen blev standset i Københavns Lufthavn fredag i sidste uge, hvor hun blev fundet af politiet. Her blev to personer anholdt.

Pigen formodes at være blevet bortført fra en adresse i det sydlige Sverige.

Den varetægtsfængslede mand mistænkes for groft brud på hjemmets fred, grove ulovlige trusler, ulovlig frihedsberøvelse samt vold.

Kvinden er mistænkt for et tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse.

Begge nægter sig skyldige.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet brød flere personer ind i en bolig i løbet af natten til fredag sidste uge.

Efter vold og trusler tog de barnet med sig og begav sig mod den danske lufthavn.

Det er uklart, om det er de samme to personer, der denne fredag er blevet varetægtsfængslet, som blev anholdt i Københavns Lufthavn.

Anklager Lisa Hedberg siger til TT, at barnet nu er sammen med sin familie.

/ritzau/TT

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden