Krimi

Mange metrotog i København holdt stille

Problemer for mange rejsende på to metrolinjer i København på grund af strømudfald.

Alle tog på metrolinjerne M3 og M4 i København holdt onsdag formiddag stille. Det oplyser selskabet bag driften til Ritzau.

Årsagen er et strømudfald, som blev konstateret klokken 10.45.

Samtlige tog på nær fire kom til en station. Passagerer fra de fire tog blev evakueret og ført af ansatte ad særlige gange.

Ved klokken 11.20-tiden oplyser Metro Service, at man regner med, at driften vil være normaliseret inden klokken 11.30.

Årsagen til problemets opståen er der ikke umiddelbart oplysninger om.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden