Ildebrand

Skov truet af brand i bigballer

Nordjyllands Beredskab rykket talstærkt ud til naturbrand 

Genrebilleder af Nordjyllands Beredskab. Foto: Nicolas Cho Meier
Genrebilleder af Nordjyllands Beredskab. Foto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 21:38

HJALLERUP: En løvskov på "nogen hektar", som indsatsleder Jørgen W. Pedersen udtrykker det, var onsdag aften i overhængende fare for at blive en del af den brand, som startede i en stak på 20 bigballer.

Nordjyllands Beredskab modtog alarmen kort før kl. 20 og rykkede talstærkt ud til en adresse på Holskovbækvej mellem Flauenskjold og Hjallerup.

Brandfolk fra stationerne i Dronninglund, Brønderslev og Østervrå blev tilkaldt for at få kontrol over flammerne, før gnister i onsdagens friske blæsevejr fik fat i den knastørre skovbund i skoven, som ligger umiddelbart op ad de brændende bigballer.

- Det er det, vi har fokus på. Vi er ikke nervøse for situationen som sådan, men vi er meget opmærksomme, forklarer Jørgen W. Petersen til Nordjyske.

Kort efter kl. 21 meddelte beredskabet på Twitter, at branden var kommet under kontrol - men at der ligger nogle timers arbejde og venter på brandfolkene.

- Vi tager det stille og roligt, sikrer området og lader det brænde ud. Vi kan ikke slukke det umiddelbart. Hvis det kun er den yderste række af skoven, som bliver spoleret, så er vi glade, siger Jørgen W. Pedersen.

Han har ikke umiddelbart nogen klokkeklar forklaring på, hvordan den velvoksne stak af bigballer kunne bryde i brand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden