Krimi

Maskinpistol og pistoler lå i tidligere restauratørs garage

Vestre Landsret har stadfæstet udvisningen af en 38-årig mand i våbensag, men indrejseforbuddet er lempet.

En tidligere restauratør fra Randers er tirsdag blevet idømt fængsel og udvist af Danmark i forbindelse med en sag om farlige våben.

Vestre Landsret har stadfæstet en tidligere dom fra Retten i Randers i sagen mod Ali El Souki.

Dog har landsretten lempet på varigheden af det forbud, han får mod at indrejse i Danmark. Det er nedsat fra 12 til 6 år, oplyser Statsadvokaten i Viborg.

Sagen drejer sig om, at politiet tilbage i sommeren 2023 fandt blandt andet en maskinpistol, et maskingevær samt flere pistoler og en lyddæmper i den 38-åriges garage.

I maj blev han i Retten i Randers idømt fængsel i tre år og ni måneder og udvist af Danmark, men dommen blev anket til landsretten, som altså tirsdag har afsagt endelig dom i sagen.

Randers Amtsavis har tidligere berettet, at Ali El Souki, der ifølge mediet er statsløs palæstinenser, blev udleveret fra Tyskland.

Han sagde i et tidligere retsmøde i Randers, at han var blevet tvunget til at tage imod våbnene af unavngivne personer i Aarhus, har mediet oplyst.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden