40-årig dansk mand meldes død i ATV-ulykke i Norge
Norske medier skriver natten til fredag, at en dansk mand har mistet livet i soloulykke i det vestlige Norge.
Opdateret kl. 01:36
En 40-årig dansk mand har torsdag mistet livet i en ulykke med en ATV i Norge.
Det siger norsk politi til det norske nyhedsbureau NTB.
Politiet mener, at der formodentlig var tale om en soloulykke, hvor ingen andre køretøjer var involveret.
Ulykken skete i kommunen Voss i det vestlige Norge nær byen Skulestadmo, lyder det.
Manden modtog førstehjælp fra læger, som ankom til ulykkesstedet, og også en helikopter blev sendt i luften.
Operationsleder Morten Rebnord siger til NTB, at mandens pårørende i Danmark er underrettet.
En ATV er et terrængående køretøj, der typisk har fire hjul.
Også det norske medie NRK beskriver ulykken.
Her lyder det ligeledes, at der er tale om en mand i fyrrene, som er dansk statsborger.
Politiet fik anmeldelse om ulykken omkring klokken 18, skriver NRK.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.