Mia-drabet: Derfor har det været en af de største sager for politiet
Det er et år siden, at drabet på Mia Skadhauge Stevn rystede Danmark. Politiet har netop lagt sidste hånd på den massive efterforskning, der skal danne grundlag for en retssag. Tidligere chef for Rejseholdet giver her et indblik i, hvordan politiet har efterforsket
Arkivfoto: Martin Damgård
AALBORG:Tidligt om morgenen 6. februar 2022 var Jomfru Ane Gade ved at være tømt for festglade gæster. 22-årige Mia Skadhauge Stevn var en af de mange, som havde festet hele natten. Klokken 06.02 forlod hun gaden for at tage bussen hjem til Vejgaard.
Syv minutter senere stod hun på Vesterbro ved busstoppestedet ud for Netto, da en sort bil stoppede ved hende. Hun satte sig ind i bilen. Det var sidste gang, Mia blev set i live af andre end manden i den sorte bil.
I de efterfølgende dage fulgte hele landet eftersøgningen af Mia. Da hun fire dage senere blev fundet dræbt, rystede det hele Danmark. Nogen havde taget en ung kvinde efter en bytur og slået hende ihjel.
Nu sidder en 37-årig mand varetægtsfængslet. Han er sigtet for drabet på Mia.
Siden de dramatiske dage i februar 2022 har der været stille om sagen, men hos politiet har drabet på Mia fyldt meget. I ét år har politiet efterforsket sagen intenst og forsøgt at samle det kæmpemæssige puslespil af beviser og spor, der kan give svar på, hvad der skete med den 22-årige sygeplejerskestuderende - og måske hvorfor.
Selvom et år kan virke som lang tid for en efterforskning, så har Mia-sagen været en af de største sager hos Nordjyllands Politi. Mængden af beviser kan have været enorm, og derfor er det helt normalt, at det tager et år at efterforske et drab som dette.
Det fortæller tidligere politiinspektør, drabschef og chef for Rigspolitiets Rejsehold, Bent Isager-Nielsen med erfaring fra nogle af de største drabssager i Danmark.
Den afgørende videoovervågning
Et af de efterforskningsspor som har fyldt meget i Mia-sagen, er videoovervågning. Helt fra starten var overvågningsvideo afgørende i sagen.
Borgerne fulgte ikke blot med på sidelinjen, men deltog aktivt: først i eftersøgningen af Mia og senere i jagten på en drabsmand. For da det mandag 7. februar stod klart, at der var tale om en forbrydelse, blev befolkningen aktiveret af politiet.
En overvågningsvideo fra en butik på Vesterbro viste den sorte bil holde ved Mia i cirka 11 sekunder, inden hun satte sig ind den.
Jagten på den mørke bil – og ikke mindst føreren – blev sat ind.
Et overvågningskamera på Vesterbro fangede den mørke bil, som Mia satte sig ind i Foto: Nordjyllands Politi
Politiet bad alle borgere og forretninger i Aalborg Kommune om at gemme deres videoovervågning, og samtidig bad politiet om hjælp til at identificere den sorte bil på det grumsede overvågningsbillede, politiet hurtigt sikrede sig.
Aktiviteten blandt befolkningen var enorm. Politiet fik flere hundrede henvendelser og timevis af videoovervågning, og to dage senere – onsdag 9. februar – blev to mænd anholdt. Den ene er den 37-årige mand, der fortsat er sigtet i sagen. Den anden mand blev efter to måneder renset for enhver mistanke.
Den hurtige aktivering af befolkningen var eminent politiarbejde, mener Bent Isager-Nielsen.
- Det er virkelig godt at aktivere befolkningen på den måde. Et billede siger jo mere end 1000 ord. Man har mulighed for at lave et hændelsesforløb, og hvis man får samlet alt materiale ind, kan det hjælpe meget i forhold til at kortlægge Mias og den sigtedes færden fuldstændig, fortæller han.
Derfor har den store mængde videomateriale, som politiet har indsamlet, spillet en afgørende rolle i efterforskningen.
- Men bagsiden af medaljen – hvis man kan bruge det udtryk – er jo så, at alle henvendelser skal undersøges, al video skal ses igennem, og der skal følges op på alle henvendelser. Borgernes optagelser er ofte i forskellige formater. Og det tager tid. Det er ikke sådan, at man tager skyklapper på og stopper, når man synes, at man har det, man har brug for. Politiet har en lovbunden pligt til at efterforske bredt - også i forhold til omstændigheder, der eventuelt taler for, at den mistænkte ikke har begået forbrydelsen. Man kan først afvise noget som irrelevant, når man har set det igennem, siger Bent Isager-Nielsen.
Et hav af mulige spor
Den 37-årige mistænkte blev anholdt i sit hjem i Flauenskjold. I indkørslen stod den sorte bil, der viste sig at være den VW Golf, som Mia satte sig ind i.
I de efterfølgende dage var huset belejret af politiets teknikere i de velkendte blå dragter. Enhver krog på adressen blev undersøgt.
Politiets teknikere undersøgte enhver krog af den 37-årig mistænktes hus. Arkivoto: Henrik Louis
Der blev ledt efter dna-spor fra Mia. Blodstænk, fingeraftryk, mærker og alle mulige andre ting, som kunne give svar på, hvad der var sket i huset i Flauenskjold - og om der var sket noget, hvor den sigtede mand boede.
- De mange spor er med til at samle et helt handlingsforløb. Hvor drabet eventuelt er sket - og ikke mindst hvordan, siger Bent Isager-Nielsen.
Men her må efterforskerne nogle gange også væbne sig med tålmodighed, for analysen af de tekniske spor kan tage tid, fortæller den tidligere drabschef.
Det er Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC), der står for at analysere de tekniske spor.
Et lig siger altid noget
Dagen efter anholdelsen af den 37-årige var politiets teknikere massivt til stede i Hammer Bakker og i Dronninglund Storskov. Om aftenen kunne politiet fortælle, at dele af Mias lig var fundet i Dronninglund Storskov.
Og liget er selvsagt et uhyre vigtigt spor, når retsmedicinere og eventuelt retskemikere undersøger og bidrager til efterforskningen af en drabssag.
Politiet arbejdede på to mulige gerningssteder i Hammer Bakker og i Dronninglund Storskov. Det var i Dronninglund, at politiet fandt ligdele efter Mia. Arkivfoto: Martin Damgård
- Et lig og/eller ligdele vil altid kunne sige noget. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan Mia er slået ihjel - og det vil liget eller ligdelene kunne give forklaring på, siger Bent Isager-Nielsen.
- De tekniske spor vil også kunne være med til at tegne et billede af detaljer omkring forbrydelsen, for eksempel om gerningsmanden eventuelt har udvist sadistisk adfærd, forklarer han.
Politiets teknikere vendte tilbage til huset i Flauenskjold flere gange i de efterfølgende måneder. Men det er helt normalt, at politiet undersøger et gerningssted flere gange.
- Resultatet af de tekniske spor bliver sammen med andre forhold i sagen, blandt andet vidneforklaringer, altid sammenlignet med forklaringen. Hvis den sigtede har valgt at udtale sig og ændrer sin forklaring, så går politiet ud og afprøver den nye forklaring. Og så kan det være, at undersøgelserne skyder forklaringen ned eller understøtter den, forklarer Bent Isager-Nielsen.
Afhørt flere gange
Den 37-årige mand blev varetægtsfængslet torsdag 10. februar efter et timelangt grundlovsforhør - samme dag, som Mias lig blev fundet.
Det er den eneste gang, den 37-årige har været i retten. Han har nemlig frivilligt forlænget sin varetægtsfængsling hver måned, men han nægter sig dog skyldig i drab.
Ifølge Bent Isager-Nielsen kan det tyde på, at den 37-årige har forklaret sig til politiet om, hvad der skete den morgen, Mia forsvandt.
- Det tyder for mig på, at der er en eller anden form for forklaring, hvor han muligvis erkender nogle faktiske forhold - men måske ikke forsætligt drab.
Tidligere politiinspektør, Bent Isager-Nielsen, var i mange år chef for Rigspolitiets Rejsehold og har erfaring fra nogle af de største drabssager i Danmark. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
For når politiet bruger et år på at efterforske et drab, er det ikke sådan, at den mistænkte bare får lov at sidde at vente på, at de er færdige.
Han er formentlig blevet afhørt flere gange i takt med svarene på de tekniske beviser er kommet.
- Det er klart, at jo mere detaljeret og ærligt han forklarer sig, jo hurtigere er efterforskningen færdig. Men hvis man ændrer forklaring hele tiden, så skal man afhøres igen.
Er der flere forbrydelser?
En stor del af efterforskningen har også koncentreret sig om den 37-åriges person.
Han er blevet mentalundersøgt, som er helt normal procedure i så alvorlige sager, for at finde ud af, om han er egnet til almindelig fængselsstraf, eller om han skønnes for farlig og derfor kræves idømt forvaring på ubestemt tid, eller om han er utilregnelig og i stedet skal dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det er en procedure, der er kendt for at tage lang tid.
Og så har politiet undersøgt, om den 37-årige skulle have andre forbrydelser på samvittigheden, fortæller Bent Isager-Nielsen.
- Et drab som dette, hvor man samler en pige op og dræber hende, er meget sjældent i Danmark. Og jeg tror, at man har brugt lang tid på at undersøge, om han passer sammen med andre uopklarede sager – også i udlandet, fortæller Bent Isager-Nielsen.
Det kan være en stor opgave.
- Hvis der er dna-spor, er det jo nemmere, men hvis der er uopklarede sager uden dna, kan det være vanskeligt og kræve andre metoder at undersøge, siger Bent Isager-Nielsen.
Nordjyllands Politi har netop afsluttet efterforskningen og afleveret sagen til anklagemyndigheden, der skal rejse tiltale mod den 37-årige mand. Efter planen kører retssagen ved Retten i Aalborg til juni.
