Forsvarer i Mia-sag: Det er 37-årig tiltalt for
En 37-årig mand er nu tiltalt i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn
Opdateret kl. 17:58
AALBORG: Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har onsdag rejst tiltale mod en 37-årig mand i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Indholdet af anklageskriftet mod den 37-årige er dog fortsat ukendt, da pressen ikke har mulighed for at få indsigt i anklageskriftet før syv dage efter, at den tiltalte har fået forkyndt anklageskriftet.
Den 37-åriges forsvarer, Mette Grith Stage, oplyser dog, at hendes klient er tiltalt for drab, voldtægt og usømmelig omgang med lig.
Samtidig fortæller hun, at den 37-årige fortsat nægter sig skyldig i drab. Hvordan han forholder sig til de to andre tiltalepunkter, ønsker forsvarsadvokaten ikke at komme ind på.
- Men jeg forventer, at min klient vil komme med en forklaring om hændelsesforløbet, når sagen skal for retten, siger Mette Grith Stage.
Det skal den i juni, hvor der er afsat ni retsdage fra 7. til 29. juni ved Retten i Aalborg.
Dræbt efter bytur
Drabet på den 22-årige sygeplejerskestuderende rystede hele landet i starten af februar sidste år.
Hun forsvandt sporløst efter en bytur i Jomfru Ane Gade om morgenen 6. februar, hvor hun satte sig ind i en bil på Vesterbro.
Efter flere dages intens efterforskning, blev den 37-årige først anholdt og siget for drabet, og dagen efter fandt politiet Mias lig i Dronninglund Storskov.
Efterforskningen af drabet på Mia har været en af de mest omfattende hos Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.