Beredskab

Henrik fandt forsvunden dykker på 40 meters dybde

Henrik håber, at han i fremtiden kan gøre nytte, når det kommer til eftersøgning af forsvundne personer til vands

Et kursus i Norge i 2017 vakte Henrik Skovmoses interesse for sonar - i dag driver han virksomheden Subsea Survey sammen med forretningspartnerne Michael Redder og Rune Staal.
Et kursus i Norge i 2017 vakte Henrik Skovmoses interesse for sonar - i dag driver han virksomheden Subsea Survey sammen med forretningspartnerne Michael Redder og Rune Staal. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 19:44

Der var allerede gået tre dage med eftersøgning, da Henrik Skovmose satte sin båd i vandet ved Skagen 7. maj 2024.

En 56-årig mand var efter et dyk ved et skibsvrag øst for Skagen aldrig vendt tilbage til overfladen, og selvom Søværnet i dagevis havde ledt en ihærdig eftersøgning, var der fortsat intet spor.

- Jeg blev kontaktet af en dykker, der spurgte, om jeg ville komme op og hjælpe, fordi de manglede deres makker efter en dykkertur. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men jeg tænkte, at når Søværnet har ledt i flere dage, der har været dykkere ude for at kigge ved vraget, og jeg ved, at der er meget strøm...

- Jeg besluttede mig for at gøre det alligevel, fordi vi så i det mindste kunne sige til familien, at vi havde prøvet alt. Jeg var sikker på, at ham fandt vi aldrig, fortæller Henrik Skovmose.

Med sig i båden havde han den milliondyre sonar, som han til daglig anvender i opmåling af vanddybder og indsamling af data til søkort. Sonaren er så præcis, at den indenfor få centimeter kan lokalisere genstande på havbunden. Det være sig skibsvrag, stenrev, gamle bildæk - eller, som det snart skulle vise sig, lig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden