Mistænkeligt forhold spærrer vej centralt i Slagelse
Et større antal patruljer er til stede på Bredegade i Slagelse, hvor politiet undersøger mistænkeligt forhold.
Politiet er fredag aften talstærkt til stede i forbindelse med en hændelse i Bredegade i Slagelse.
Jannick Hallø, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger til TV2 Øst, at politiet er til stede på grund af et "mistænkeligt forhold".
- Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger vagtchefen til mediet.
Han bekræfter imidlertid, at et større antal politibiler, som ifølge TV2 Øst kørte med fuld udrykning fra Næstved mod Slagelse, er en del af aktionen.
Bredegade i det centrale Slagelse er spærret som følge af hændelsen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.