Krimi

Mor stjal en million i idrætsforening for at hjælpe søn i klemme

En idrætsforening i Tilst mistede næsten en million, da kasserer gav efter for sin kriminelle søns pres.

For at hjælpe sin søn, der havde oparbejdet en stor gæld i det kriminelle miljø, besluttede en mor at begå underslæb mod en idrætsforening i Tilst, hvor hun var kasserer.

Hun tilegnede sig næsten en million kroner. Onsdag har kvinden aflagt tilståelse i retten, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gentagne gange havde sønnen bedt moren om penge, så han kunne komme ud sit gældsforhold.

Moren gav efter.

Fra maj 2023 og frem til oktober 2024 overførte hun i alt 962.150 kroner fra idrætsforeningen til private konti.

I et retsmøde onsdag har den 61-årige kvinde ifølge Østjyllands Politi forklaret, at hun følte sig presset af sin søn.

Straffen er blevet fastsat til fængsel i et år. Kun 30 dage er ubetinget.

Resten er gjort betinget af, at hun udfører samfundstjeneste, hvilket vil sige, at hun skal udføre ulønnet arbejde.

I øvrigt blev den 27-årige søn i juli idømt fængsel i syv et halvt års fængsel i en større narkosag.

Her blev han blandt andet fundet skyldig i hæleri, fordi han havde taget imod idrætsforeningens penge.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden