Krimi

Motorcyklist mister livet i ulykke på Sydmotorvejen

Sydmotorvejen var torsdag aften spærret nær Rønnede efter en motorcykelulykke, hvor en mand blev dræbt.


Opdateret kl. 00:28

En mand er torsdag aften død i en trafikulykke på Sydmotorvejen nær Rønnede.

Han kørte på en motorcykel, og der var formentlig tale om en soloulykke.

Vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at der var tale om en 30-årig mand.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.19, og derefter blev vejen spærret i begge retninger, mens politiet arbejdede på stedet.

Lidt efter midnat oplyser Kasper Skotte, at vejen igen er åben.

Der har været tilkaldt en bilinspektør til at undersøge stedet. Det er vanlig praksis ved alvorlige trafikulykker.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden