Politi

Motorvej genåbner efter stor motorvejsulykke ved Fårup

To mistede livet i en kæmpe trafikulykke i Nordjylland torsdag. Nu er vejen genåbnet.


Opdateret kl. 22:47

Nordjyske Motorvej E45 er nu helt genåbnet efter en alvorlig færdselsulykke torsdag formiddag.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

To personer mistede livet i to ulykker, hvor der var et stort antal køretøjer involveret.

Den ene er en 35-årig mandlig lastbilchauffør fra Polen, hvor der skal ske underretning af pårørende via politiets internationale kanaler.

Den anden er en 40-årig dansk mand fra Himmerland. Hans pårørende er blevet underrettet.

Umiddelbart efter ulykken blev motorvejen spærret i begge retninger. Der skete en ulykke både i nordgående og sydgående retning.

Politiet kunne kun anslå det præcise antal biler involveret tidligere på dagen.

Klokken 15.30 lød meldingen fra politiet, at der var to lastbiler og 16 biler involveret i ulykken i sydgående spor, mens fire lastbiler og tre biler var involveret i ulykken, der kort efter fulgte i det nordgående spor.

Politiet kan ikke sige noget nærmere om ulykkernes omstændigheder. Det skal et omfattende arbejde med at undersøge blandt andet køretøjerne være med at til kortlægge.

Det siger vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, Henrik Skals, i en pressemeddelelse.

Men lokalmediet Nordjyske skrev tidligere torsdag, at motorvejen var "spejlglat".

Henrik Skals kalder i pressemeddelelsen ulykken for "meget alvorlig, omfattende og dybt tragisk".

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden