Kriminalitet

Pludselig dukkede mystisk traktor op

Pludselig stod der en traktor, og ingen ved, hvem der har stillet den der

Kender du til traktoren, hører lokalpolitiett i Thisted meget gerne fra dig.
Kender du til traktoren, hører lokalpolitiett i Thisted meget gerne fra dig. Arkivfoto

Opdateret kl. 11:59

BALLERUM: Lokalpolitiet i Thisted står lige nu med et mysterie, som de håber, offentligheden kan hjælpe med at få løst.

Ejeren af en tidligere minkfarm på Skradekær ved Ballerum har nemlig konstateret, at der i slutningen af september dukkede en traktor op på adressen, som ingen har noget kendskab til.

Ifølge lokalpolitiets oplysninger er der tale om en hvid David Brown 1412 traktor.

- Vi har været ude for at kigge på den og forhørt os i området, men det er ikke lykkedes os at finde et stelnummer eller andet, der kunne lede os på sporet af en ejer. Så hvis der sidder nogen derude med en viden om, hvor den kommer fra, hører vi meget gerne fra dem, siger politikommissær Frederik Sundtoft fra lokalpolitiet i Thisted.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden