Nægtede at forlade kærestes adresse - nikkede betjent en skalle

36-årig mand er blevet varetægtsfængslet for vold mod en politibetjent

 <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen

AALBORG:En 36-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for vold mod en politibetjent onsdag aften.

Her var politiet kaldt ud til en adresse i Aalborg Øst omkring klokken 22, hvor den 36-årige var oppe og skændes med sin kæreste. Hun havde ringet til politiet, for at få dem til at få den 36-årige til at forlade stedet.

Men det ville han ikke, og han var også tydeligt uenig med betjentene, da de bad ham forlade adressen.

Det førte til, at den 36-årige blev anholdt, men det gik ikke stille for sig. Ifølge politiet, så nikkede den 36-årige den ene af betjentene en skalle, fortæller anklager Majbrit Bak.

Det nægtede den 36-årige dog, da han torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør. Her forklarede han, at han rigtig nok havde ramt betjenten, men at det var et uheld, fortæller anklageren.

Den 36-årige er tidligere kendt for vold - senest i august sidste år, hvor han fik en betinget dom.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden