Krimi

Niårig dreng blev tilbudt et lift af en mand i en hvid varebil

Politiet søger vidner i sag, hvor en niårig er blevet antastet af en mand i en hvid varebil i Roskilde.

En niårig dreng blev tirsdag morgen antastet af en mand i en hvid varebil i Roskilde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Drengen var på vej i skole, da en mand henvendte sig på gebrokkent engelsk og tilbød et lift. Det skete, hvor Låddenvej og Margrethehåbsvej krydser hinanden.

Den niårige løb efterfølgende fra stedet.

Politiet søger vidner i sagen, der har set en hvid varebil i Hyrdehøjområdet tirsdag morgen, og som måske har haft kontakt til manden.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden