Krimi

Nordmand sigtes for at smugle stor mængde amfetaminolie

Toldere og politifolk afslørede i weekenden 43 liter amfetaminolie i en kontrol ved Kruså.

Ved grænsen i Kruså blev en norsk statsborger lørdag anholdt for at indsmugle en stor mængde amfetaminolie.

Manden, der er 43 år, blev søndag varetægtsfængslet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag.

Det var toldere og politi, der stod for den undersøgelse, som bragte i alt 43 liter amfetaminolie for dagen.

Den sigtede mand nægter at kende noget til narkoen, men en dommer i Retten i Sønderjylland har varetægtsfængslet ham i fire uger.

Hvilken type køretøj, fundet blev gjort i, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Hvis manden senere tiltales og findes skyldig, risikerer han en straf på flere års fængsel. Det viser tidligere sager.

Således blev en litauisk statsborger i 2020 idømt fængsel i 12 år i en anden sag om amfetaminolie. Han blev fundet skyldig i at ville smugle narkoen fra Holland til Norge. I den sag skete beslaglæggelsen ved Frøslev.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden