Huset er købt: Her åbner Satudarah snart deres nordjyske klubhus

Satudarah er nu så etableret i Nordjylland, at de snart kan åbne et klubhus på en ejendom ved Vodskov

Arkivfoto: Jonas Olufson, Ritzau/Scanpix

Opdateret kl. 18:16

AALBORG/VODSKOV: Rockergruppen Satudarahs nye klubhus i Nordjylland bliver med al sandsynlighed officielt indviet inden længe.

I marts fortalte Nordjyske, at Satudarah var vokset markant i antal medlemmer og nu var etableret i Nordjylland. Tidligere højtstående medlemmer af Bandidos var blandt persongalleriet i rockergruppen.

På det tidspunkt havde Satudarah dog stadig ikke noget egentligt klubhus, men der var flere ting der pegede på en ejendom ved Vodskov. Blandt andet kunne Nordjyske  fortælle, at centrale medlemmer af rockergruppen havde købt ejendommen ved Vodskov.

Der er tale om en ejendom på Lerbækvej, men dengang ville politiet ikke kommentere på, om ejendommen kunne være en ny rockerborg.  

Satudarah Aalborg åbner deres første klubhus i Nordjylland på Lerbækvej ved Vodskov. Foto: Martin Damgård

Men nu bekræfter politiet, at ejendommen på netop den adresse med stor sandsynlighed bliver Satudarahs nye base i Nordjylland.

- Jeg kan bekræfte, at alt tyder på, at Satudarah etablerer et klubhus på den adresse, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg.

Med al sandsynlighed bliver klubhuset snart indviet. Foto: Martin Damgård

Satudarah har siden 2016 forsøgt at få fodfæste i Nordjylland.  Gruppen har ikke tidligere haft et klubhus, og selvom Satudarah-afdelingen "1901 Aalborg" i 2019 dukkede op på sociale medier, vurderede politiet dengang, at rockergruppen stadig ikke var etableret, men at der mere var tale om enkeltpersoner med tilknytning til Satudarah end en egentligt organiseret gruppering.

I november 2021 skete der dog noget, og siden har rockergruppen rekrutteret mange nye medlemmer. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden