Sådan forløb retssagen med nordjysk topchef, der er tiltalt for fareforvoldelse mod cyklist

En nordjysk topchef er tiltalt for at have kørt en cyklist ned med vilje. Sagen var for retten torsdag

Sagen er for Retten i Aalborg. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Sagen er for Retten i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Det var med fuldt overlæg, da en nordjysk topchef i marts i år kørte en cyklist ned med sin arbejdsgivers bil.

Sådan lød påstanden fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi i en retssag, som torsdag kørte ved Retten i Aalborg.

Cyklisten brækkede venstre arm ved den påståede påkørslen, fremgår det af anklageskriftet mod topchefen.

Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Erhvervsmanden var tiltalt for den grove voldsparagraf i straffeloven i første ombæring, men undervejs i retssagen ændrede anklagemyndigheden tiltalen til det, der stod subsidiært i anklageskriftet om, at topchefen i stedet skulle dømmes for at have udsat cyklisten for livsfare.

Der var samtidig nedlagt påstand om, at den firmabil, som topchefen kørte i, skulle konfiskeres.

Topchefen nægter sig fortsat skyldig.

Disse love er topchef tiltalt for at overtræde

  • Straffelovens paragraf 245: Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
  • Straffelovens paragraf 252: Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
  • Færdselslovens paragraf 118 Stk. 10: For overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køre- tøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
  • Færdselsloven paragraf 126, stk. 1, nr. 4: Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal ubetinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren … forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde.

www.danskelove.dk

Topchefens forklaring

Den første mand, der afgav vidneforklaring torsdag, var topchefen selv.

Han bekræftede, at han kørte bilen og havde en konfrontation med cyklisten, men derefter sluttede enigheden med anklager Mette Høg, som først førte ordet.

I følge topchefen ledte han efter en parkeringsplads, og da han havde fundet en og var ved at parkere, påkørte cyklisten hans bil og ramte omkring tankdækslet på bilens højre bagende, hvor der kom en blød bule.

icon

Du kan ikke bare køre videre, når du rammer mig

Nordjysk topchef til cyklist

Cyklisten kørte kort efter videre, og derefter accelererede erhvervsmanden efter cyklisten.

Her indhentede topchefen cyklisten, parkerede foran ham og sagde:

- Du kan ikke bare køre videre, når du rammer mig.

Derefter havde de to en kort ordveksling, og begge parter kørte kort tid efter.

Undervejs afspillede anklager Mette Høg en overvågningsvideo, som viste første del af forløbet, hvor erhvervsmanden påstod, at han blev ramt af cyklisten, men videoen viste ikke anden del af forløbet, hvor erhvervsmanden kørte efter cyklisten.

Efterfølgende tog forsvarsadvokat Thomas Frisgaard over og stillede spørgsmål til den tiltalte topchef.

Her spurgte han ind til, hvordan vejens forløb var. Topchefen forklarede, at der ikke var cykelsti, så han delte vejen med cyklisten.

Derefter forklarede han, at forløbet gik meget hurtigt, og at det efter hans opfattelse var cyklisten, der ville hurtigt videre. Det samlede forløb tog omkring to og et halvt minut.

Slutteligt tog topchefens arbejdsgivers advokat over. Arbejdsgivers advokat stillede spørgsmål, fordi der også var rejst påstand om konfiskation af den firmabil, som topchefen kørte i.

Her blev det slået fast, at topchefen har haft firmabil siden 1998. Igennem den tid er hans kørselsbehov steget løbende, og det er nu på omkring 70-80.000 kilometer om året. I ingen af de år har der været sager omkring misbrug af bilen, og topchefen slog fast, at han heller ikke har fået et klip i kørekortet i den tid.

Cyklistens forklaring

Efter en kort pause i retten tog cyklisten, der blev påkørt i sagen, plads i vidneskranken, og anklageren stillede spørgsmål.

Her forklarede cyklisten, at han var ude på en uplanlagt cykeltur, da episoden med topchefen udspillede sig.

50 meter fra topchefens bil kunne cyklisten konstatere, at baklygterne på topchefens bil var tændt, men da han kom tættere på, slukkede de, og forhjulene drejede.

- Her var jeg på siden af bilen og slog med flad hånd på den bagerste siderude for at gøre opmærksom på, at jeg var der, så jeg ikke blev kørt ned.

Cyklisten var dermed ikke enig med topchefen i, hvad der var sket ved den første del.

Derefter forklarede cyklisten, at han kørte videre, hørte en acceleration og kort efter lå og rullede rundt nede på asfalten.

Han lagde mærke til, at topchefens bil holdt inde over kantstenen, så der var ikke plads til cyklisten.

Anklageren spurgte, om han kunne mærke, hvordan han som cyklist var kommet ned at ligge:

- Nej, det kan jeg ikke huske. Jeg blev væltet omkuld, kunne jeg fornemme.

- Jeg går ud fra, at noget har ramt min cykel.

icon

Senere på cykelturen mærker jeg, at det gør ondt i min arm, og jeg kan mærke, at det ikke er helt godt

Cyklisten

Derefter havde de to parter en ordveksling med ukvemsord, hvor vi kalder hinanden nogle grimme ting, siger cyklisten.

Der blev ikke udvekslet telefonnumre, fordi cyklisten ikke kan mærke, at der var sket noget med ham.

Et vidne, en ældre mand, der var kommet til, spurgte cyklisten, om han var okay, og det svarede cyklisten til, at han var.

- Senere på cykelturen mærker jeg, at det gør ondt i min arm, og jeg kan mærke, at det ikke er helt godt, siger cyklisten og fortsætter:

- Da jeg kommer hjem, snakker jeg med min bedre halvdel om situationen, og vi bliver enige om at finde vidnet, den ældre mand, og efterfølgende anmelde sagen til politiet.

Dagen efter episoden med topchefen tog cyklisten på skadestuen, hvor det blev bekræftet, at han havde brækket en knogle i venstre arm.

Herefter spurgte forsvarsadvokaten cyklisten, om han mærkede, om han blev ramt.

- Det er svært at forklare, for det går ret stærkt. Jeg mener, jeg vælter af en grund.

Mærker du, om du bliver ramt, spurte forsvarsadvokaten igen.

- Det kan jeg ikke erindre.

Vidne: Han klippede ham simpelthen. bevidst.

Efter de to impliceredes forklaringer var der vidneforklaringer fra tre vidner i sagen.

icon

Han klippede ham simpelthen. Bevidst

Vidne om topchefens kørsel

Det første vidne var en ældre mand, der havde set episoden fra sin lejlighed.

Han forklarede, at cyklisten ved første del af episoden formentlig blev forskrækket, da han var ved at blive ramt af bilen og derfor slog på bilens tag.

- Derefter trillede cyklisten videre, men så gassede bilen voldsomt op kørte efter cyklisten. Derefter kørte bilisten ind fora cyklisten og bremsede hårdt, siger den ældre mand og fortsætter:

- Han klippede ham simpelthen. Bevidst.

Det andet vidne var en yngre kvinde, der var på strækningen, hvor episoden udspillede sig, med sin kæreste.

Parret havde parkeret deres bil og så først, at cyklisten slog på bilen og kørte videre, og efterfølgende accelererede bilen efter cyklisten.

Om bilen ramte cyklisten eller omvendt, kunne den yngre kvinde ikke slå fast. Men der skete en kollision.

Efterfølgende fortalte den yngre kvinde, at der var en kort ordveksling mellem parterne, ligesom den ældre mand, det første vidne, ankom til stedet.

Anklageren spurgte den yngre kvinde, hvordan hun husker bilistens kørsel.

- Voldsom. Det er ikke et sted, hvor man kører stærkt eller hurtigt. Man skal være meget opmærksom.

Forsvarsadvokaten spurgte derefter, om det var vidnets opfattelse, at bilisten efter den første del gerne ville snakke med cyklisten?

- Ja. Det kan have været, hvis der er sket hærværk på bilen, da cyklisten slog på bilen, forklarede vidnet.

I afhøringsrapporten af vidnet beskrev den yngre kvinde, at hun vurderede, at bilens fører accelererede efter cyklisten for at standse cyklisten, men ikke at påkøre.

Det sidste vidne i sagen var den yngre kvindes kæreste.

Han forklarede, at han hørte et bank på en bil og kiggede i den retning, banket kom fra. Det beskrev den første del af episoden. Vidnet så det som om, at cyklisten fik  et chok, slog på bilen og kørte videre. Vidnet så slaget komme på toppen af bilen.

Den yngre mand forklarede derefter, at cyklen først køre videre, og derefter kørte bilen efter.

Han beskrev det som om, at bilen kørte ind foran cyklisten, der ikke kunne undgå en kollision, medmindre cyklisten havde bremset så hårdt, at cyklisten var væltet alligevel. Vidnet slog fast, at bilisten ikke påkørte cyklisten, men kørte ind foran uden nogen chance for cyklisten for at bremse i tide.

- Jeg tror ikke, at hensigten har været at køre cyklisten ned. Men bilisten ville ind foran ham.

Dokumentation og procedure

Efter topchefens og de tre vidners forklaring fastslog anklager Mette Høg, at topchefen ikke længere blev tiltalt for den grove voldsparagraf i straffeloven. 

Derfor gik anklageren videre med tiltalen om, at topchefen udsatte cyklisten for livsfare.

Det drejer sig om straffelovens paragraf 252, stk. 1, ligesom han fortsat tiltales for overtrædelse af færdselslovens paragraf 118, stk. 10.

Anklagemyndigheden mente, at den tiltalte topchef traf et valg om at køre hurtigt efter cyklisten og afskære cyklisten vejen, og at cyklisten derfor ikke havde anden mulighed end at cykle ind i bilen.

Anklageren mente, at retten skulle se på, om paragraf 252 var opfyldt, for det mente anklageren, at den var. Samtidig mente anklageren, at der var tale om vanvidskørsel, da Mette Høg mente, at topchefen forsætligt havde forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Ligeledes mente anklagemyndigheden, at tiltalte skulle straffes for overtrædelse af Færdselslovens paragraf 118, stk. 10, som i populær tale kaldes vanvidskørsel.

På baggrund af dette mente anklagemyndigheden, at topchefen skulle idømmes 60 dage til tre måneders fængsel og frakendes kørekortet i et år, ligesom bilen skulle konfiskeres.

Forsvarsadvokaten mente derimod, at topchefen skulle frifindes for begge forhold.

Advokaten mente ikke, at tiltalte topchef hverken havde forvoldt skade eller fareforvoldt cyklisten.

Han lagde til grund for sin påstand om frifindelse, at parterne og vidnerne gav forskellige forklaringerne i forhold til, om der med sikkerhed havde været sammenstød mellem bil og cyklist.

Der var ikke ført bevis for, at der var fortsæt for, at topchefen har overtrådt Straffelovens paragraf 252, stk. 1, forklarede forsvarsadvokaten.

Heller ikke overtrædelse af Færdselslovens paragraf 118, stk. 10 mente forsvarsadvokaten, at der var belæg for at dømme efter.

Slutteligt tog topchefens arbejdsgivers forsvarsadvokat ordet, da der var fremlagt påstand om konfiskation af bilen.

Hun mente ikke, at det var bevist, at topchefen havde udvist særlig hensynsløs kørsel under episoden.

Derfor var der ikke grundlag for at konfiskere bilen, lagde arbejdsgivers forsvarer vægt på.

Domsafsigelsen i sagen sker onsdag 21. december.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.