Politiaktion stoppede trafik mod Danmark på Øresundsbroen
Svensk politi eftersatte brugstyv over Øresundsbroen. Dansk politi nåede knap at bistå, før han var anholdt.
Opdateret kl. 17:18
Øresundsbroen var onsdag eftermiddag kortvarigt lukket for trafik i retning mod Danmark.
Det skyldtes en politiaktion. Svensk politi satte efter en brugstyv, som forsøgte at undvige ordensmagten ved at køre mod Danmark. Men svensk politi fulgte efter og havde bedt dansk politi om hjælp.
De danske kolleger nåede dog knap frem, før det var lykkedes svenskerne at standse brugstyven, anholde ham og sætte kurs mod Sverige igen.
Øresundsbron oplyste omkring klokken 13.30 på X, at broen var lukket i retning mod Danmark på politiets anmodning.
Kort efter meldingen om lukningen i retning mod Danmark oplyste Københavns Politi på X, at der var åbnet et spor, og at trafikken gled igen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.