Kriminalitet

Øretæver i luften: Flere voldssager i weekenden

Både i Thy og på Mors var der voldssager i løbet af weekenden - to personer er sigtet

En 48-årig mand og en 53-årig mand er i to separate tilfælde sigtet for vold.
En 48-årig mand og en 53-årig mand er i to separate tilfælde sigtet for vold. Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. december 2022 kl. 13:33

THY/MORS: Der har været øretæver i luften i weekenden på både Thy og Mors, hvor politiet har måttet rykke ud til flere sager om vold.

Først var den gal fredag aften kl. 23.20 ved teatersalen i Thisted.

Her var en 58-årig mand og en 53-årig mand involveret, og det mundede ud i, at den 58-årige fik tildelt et slag i hovedet.

Det er den 53-årige sigtet for, og politiet er nu i færd med at efterforske sagen.

På Mors var den gal lidt senere på natten kl. 04.50 på en privatadresse på Algade i Nykøbing.

Her var en 48-årig mand fra Thy og en 26-årig mand fra Mors involveret, og den 26-årige fik tildelt et slag i hovedet med knyttet hånd.

Det affødte en sigtelse til den 48-årige mand for vold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden