Politi

Omfattende strømnedbrud ramte dele af Sjælland

Politiet opfordrede bilister til at køre forsigtigt i et område på Sjælland efter omfattende strømnedbrud.


Opdateret 11. december 2022 kl. 01:25

Der var lørdag aften et strømnedbrud i Vallø, Strøby Egede og dele af Køge som følge af driftsforstyrrelser.

Det skrev Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Politiet var til stede i området.

Ifølge B.T. er det selskabet Cerius, som er elselskabet i området. Selskabet oplyste ifølge B.T., at det var 11.000 husstande, som lørdag aften stod uden strøm.

Politiet opfordrede i sit tweet bilister til at køre forsigtigt.

Klokken 21.42 skrev politiet på Twitter, at strømmen var tilbage i hele området igen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden