Trafikken ruller igen efter uheld på motorvej
Højre og midterste spor blev spærret grundet et uheld på Motorring 3.
Opdateret kl. 15:05
To biler har søndag været involveret i et uheld på Motorring 3.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.
Uheldet skete efter afkørsel 24 Roskildevej i nordgående retning.
Tidligere fremgik det hos P4 Trafik, at det højre og midterste spor var spærret, og at det gav hurtigt voksende kø.
Omkring klokken 15 oplyser vagtchefen, at man er færdig på stedet, og at trafikken ruller igen.
En person pådrog sig en blodnæse i uheldet - formentlig grundet en airbag -, oplyser Brian Holm. Derudover skete der ikke nogen personskade.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.