Overblik over Mia-sagen - de vigtigste beviser
Alle beviser i Mia-sagen er nu fremlagt, og der tegner sig et billede af, hvad der kan være sket den fatale søndag i februar - men der er også en række ubesvarede spørgsmål
Opdateret 20. juni 2023 kl. 11:20
AALBORG: Bevisførelsen i Mia-sagen er slut. Retten har fået præsenteret alle beviser og hørt alle forklaringer, og der mangler nu kun de afsluttende bemærkninger fra forsvarer og anklager, inden retten skal afgøre, om den 37-årige tiltalte er skyldig eller ej.
Om Mia Skadhauge Stevn blev offer for en forbrydelse, eller om hendes død var et uheld.
Efter bevisførelsen i retten ligger det fast, at Mia Skadhauge Stevn og den 37-årige var helt fremmede for hinanden, da deres veje krydsede tidligt om morgenen 6. februar og den 22-årige sygeplejerskestuderendes liv endte brat, efter en sjov tur i Jomfru Ane Gade.
Ifølge anklagemyndigheden blev Mia Skadhauge Stevn et tilfældigt offer, da den 37-årige fik øje på den 22-årige kvinde ved bustoppestedet på Vesterbro, efter han om natten havde kørt rundt i flere timer omkring festgaden i Aalborg.
Han er tiltalt for efterfølgende at have voldtaget og dræbt den 22-åige kvinde, og efterfølgende for usømmelig behandling af liget.
Den 37-årige nægter sig skyldig i voldtægt og drab og har forklaret, at han ville hjælpe Mia Skadhauge Stevn ved at give hende et lift hjem, og at hun døde i en faldulykke.
Han erkender dog alt omkring den makabre behandling af liget efterfølgende.
Herunder kan du få et overblik over retssagen. De vigtigste beviser, forklaringer og hvad der er de centrale spørgsmål, som retten skal tage stilling til.
1. Den tiltaltes færden
Lad os starte med det, der ligger fast omkring Mia Skadhauge Stevns forsvinden, død og den 37-åriges rolle.
Det ligger fast, at den 22-årige sygeplejerskestuderende steg ind i den 37-åriges bil om morgenen 6. februar 2022 klokken 06.09 efter en lang bytur i Jomfru Ane Gade.
Det ligger også fast, at den 37-årige på det tidspunkt havde kørte alene rundt i Aalborg i flere timer om natten med slukket telefon og gps i sin Golf 7.
Det var noget, han regelmæssigt gjorde, fordi han går meget op i privatlivets fred, forklarede han i retten.
Det var heller ikke unormalt, at han kørte han alene rundt i nattelivet. Det havde han gjort flere gange før. Denne nat var det, fordi han ville ind og mærke stemningen i nattelivet, der lige var åbnet igen efter coronanedlukningerne, lød forklaringen.
Politiet fik alligevel fast i gps-data fra bilen, og derfor ligger det fast, at den 37-årige først kørte rundt forskellige steder i Aalborg, derefter i Nørresundby, hvorefter han kørte videre til Hammer Bakker, hvor han ankom klokken 06.39.
Klokken 07.38 forlader den 37-årige Hammer Bakker og kører direkte til sin bopæl i Flauenskjold. Kort før midnat mandag og natten til tirsdag kørte den 37-årige flere ture mellem sit hjem i Flauenskjold og Dronninglund Storskov, hvor liget af Mia Skadhauge Stevn blev fundet torsdag 10 februar.
Liget var parteret og gravet ned i to grave. Det ligger fast, at den 37-årige foretog den makabre handlig i sin garage i Flauenskjold i løbet af søndag og mandag.
2. Troede Mia, det var en taxa?
Mia Skadhauge Stevn satte sig frivilligt ind i den 37-åriges bil. Ifølge den tiltalte tilbød han hende et lift, fordi hun så ud til at fryse, og det takkede hun ja til.
Anklager Mette Bendix spurgte flere gange under den tiltaltes forklaring, om den tiltalte troede, at Mia Skadhauge Stevn kunne have troet, at det var en taxa, hun satte sig ind i.
Det afviste han pure.
3. Hvor fuld var hun?
Spørgsmålet om Mia havde opfattelsen af, at det var en taxa, hang sammen med gentagne spørgsmål om den 22-åriges promille.
Den 37-årige har forklaret, at han ikke mente, at hun var ret fuld - men blot selskabeligt overrislet, som han udtrykte det.
Vidner fra Jomfru Ane Gade - inklusiv den veninde, Mia Skadhauge Stevn var i byen med - har dog beskrevet hende som meget fuld. Det kom også frem under bevisførelsen, at hun havde haft en promille på 1,78 den pågældende morgen.
4. Var køreturen frivillig?
På samme måde kredsede en række spørgsmål fra anklageren om, hvorvidt Mia Skadhauge Stevn var klar over, hvor den 37-årige kørte hende hen.
Den tiltalte har selv forklaret, at den 22-årige kvinde ikke ville sige, hvor hun skulle køres hen, og at han opfattede hende som drilsk og flirtende. I stedet skulle hun blot have sagt, at hun skulle til "sporten" eller "idrætten", og derfor kørte han rundt efter steder med sportsfaciliteter.
Tiltalte forklarede også, at hun var meget snakkesalig under køreturen, og at der var en god stemning mellem dem. Specielt da han fortalte, at han havde været soldat, hvad hun angiveligt synes var spændende.
Anklageren derimod spurgte flere gange, om det i virkeligheden var fordi, at Mia var så fuld, at hun ikke rigtig kunne sige, hvor hun skulle hen, og at hun måske havde været så fuld, at hun ikke vidste, hvor den tiltalte kørte hende hen.
5. Sporene i Hammer Bakker
Turen endte under alle omstændigheder i Hammer Bakker, som blev det primære gerningssted. Her blev Mias nøgler fundet i vejkanten på Sulsted Kirkevej. Der blev fundet to brystplastre inde mellem træerne, og et stykke derfra blev hendes hårelastik fundet.
Hvordan de forskellige effekter er blevet spredt i skovområdet, kunne den 37-årige ikke gøre rede for.
Han forklarede, at det var den 22-årige, der havde lagt op til sex med ham, og at de først havde andet seksuelt forhold end samleje i bilen - helt frivilligt - på den 22-årige kvindes initiativ. Han forklarede bagefter, at de aftalte at have sex et sted inde mellem træerne.
6. Hvordan - og hvornår - døde Mia?
Det var - ifølge den 37-årige - inde mellem træerne, at Mia Skadhauge Stevn var ude for et uheld, der endte fatalt.
Ifølge den tiltalte faldt hun, da de var på vej ind mellem træerne for at have sex. Hans forklaring er, at hun hoppede af sted, da hun pludselig faldt forover. Hun havde en taske med en forkortet rem omkring halsen, og den kom til at hænge fast i noget tæt ved skovbunden, som gjorde, at den 22-åriges hoved blev rykket unaturligt bagud af taskeremmen, lige inden hun ramte jorden.
Han har videre forklaret, at hun efterfølgende var svært kontaktbar, men at han fik hende båret hen til sin bil for at køre hende på sygehuset. Her lagde han hende om bag i bilen - der ikke har bagsæder - og ifølge den 37-årige døde Mia Skadhauge Stevn i bilen kort tid efter af sine kvæstelser.
Der er ikke kommet noget frem under bevisførelsen omkring, hvornår anklagemyndigheden mener, at Mia Skadhauge Stevn er død - eller hvor.
Det er dog anklagemyndighedens opfattelse, at Mia Skadhauge Stevn er blevet kvalt. Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, der er en af landets førende eksperter i drab, har forklaret, at hans bedste bud på en dødsårsag er netop kvælning.
Obduktionen af Mia har vist en udtalt blodopstemning i hjernen, som er tegn på kvælning, og som ikke kunne forklares på andre måder som f.eks. ved sygdom.
Det har dog ikke været muligt at fastslå en dødsårsag med sikkerhed på grund af ligets tilstand. En del af halsen mangler, ligesom liget har været påvirket af kemikalier.
Retsmedicineren finder dog den 37-åriges forklaring på dødsårsagen for udelukket.
7. En række ulogiske valg?
Et andet gennemgående tema i sagen har været de valg, den 37-årige selv har fortalt, at han traf efter Mias død.
Den 37-årige tilkaldte ikke hjælp på noget tidspunkt, efter at Mia - ifølge ham - havde været ude for et kritisk uheld, ligesom han heller ikke ydede førstehjælp - selv om han havde en guldmedalje fra et førstehjælpskursus.
Han fortalte nemlig selv, at han ikke ringede 112, da hun var kommet til skade. Han mente, at han hurtigere kunne køre hende på sygehuset, og i øvrigt vurderede han, at han havde kontrol over situationen.
Næste spørgsmål var så, hvorfor den tiltalte kørte direkte hjem til Flauenskjold med den døde kvinde, fremfor at fortsætte til sygehuset, som han havde forklaret, at han ville.
Her forklarede han, at han gik i panik og var bange for, at han ville få skylden for noget, han ikke havde gjort. Allerede der tænkte han, at han var nødt til at skaffe liget af vejen.
Ifølge ham selv havde han tidligere oplevet af få skylden for noget, han ikke havde gjort med henvisning til en dom fra 2015, hvor han blev dømt for at klippe bremsekablerne over på en ekskærestes mors bil.
8. Var jorden frossen?
Næste spørgsmål omkring den 37-årige beslutning gik på, hvorfor det var nødvendigt at partere liget og grave det ned, hvis han ikke havde udsat den 22-årige kvinde for en forbrydelse.
Her spurgte anklageren flere gange, om årsagen i virkeligheden var, at han ville fjerne spor, da et lig er det vigtigste bevis.
Det afviste den tiltalte og forklarede, at han gjorde det, fordi jorden var frossen, så han kun kunne grave mindre huller.
Men flere fagvidner, som havde været ude ved gravene i Dronninglund Storskov forklarede, at jorden ikke var frossen. Det blev også dokumenteret under sagen, at der havde været 1,8 grader på det tidspunkt.
9. Karaktervidner og motiv
Noget usædvanligt var en del af retssagen også bygget op omkring karaktervidner, der altså ikke skal vidne om konkrete forhold i sagen, men som er indkaldt for at tegne et billede af den tiltalte som person.
Her var indkaldt tidligere kammerater og kolleger, ekskærester og en tidligere træningskammerat fra judo.
Ekskæresterne tegnede et billede af en mand, der var sød i starten, men hurtigt blev kontrollerende og dominerende og som udsatte dem for grænseoverskridende sex.
Kollegaen fortalte, at den tiltalte havde en interesse for makabre videoer med henrettelser og voldtægt, som han havde vist kollegaen. Den tidligere judokammerat fortalte om voldsomme kvælningslege efter judotræning, som den tiltalte var ivrig for at deltage i for 15 år siden.
10. Mentalerklæringen
Som det sidste i bevisførelsen blev konklusionen af mentalerklæringen læst op i retten. Det er også højst usædvanligt, at det sker, inden retten har taget stilling til skyldsspørgsmålet, men retten gav lov til det, fordi det blev vurderet, at det havde betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet.
Mentalerklæringen beskriver den 37-årige som selvoptaget, selvmedlidende og selvovervurderende grænsende til det narcissistiske, uden empati og som nedladende overfor især kvinder.
Har du spørgsmål til sagen, så send dem til os på podcast@nordjyske.dk. Så svarer reporterne på sagen, Jesper Ramsing og Dan Grønbech, på dit spørgsmål i vores kriminalpodcast Bag om Forbrydelsen, som i øjeblikket følger sagen tæt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
