Retssager

Overfaldet på vej til træning: - Han bliver ved med at sige, at det er hans blok

En mand på vej til træning bliver tilsyneladende umotiveret stukket ned af to mænd, der formodes at have tilknytning til GT. Nu afgiver han sin forklaring

Der var stort politiopbud, da knivstikkeriet fandt sted 10. januar 2024 på Beatesmindevej i Aalborg. 
Der var stort politiopbud, da knivstikkeriet fandt sted 10. januar 2024 på Beatesmindevej i Aalborg.  Arkivfoto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 13:24

Anden retsdag i sagen, hvor en 20-årige er tiltalt for drabsforsøg og en 22-årig er tiltalt for grov vold, startede ud med forklaringen fra offeret for overfaldet.

- De kiggede på mig, som om de gerne ville have et problem, forklarede offeret, da han i retten i Aalborg skulle give sin forklaring på, hvad der var sket ved knivstikkeriet på Beatesmindevej i januar 2024.

Offeret havde ved retsmødet to betjente med, og hans bistandsadvokat anmodede om, at de to tiltalte og andre med tilknytning til dem eller GT skulle forlade lokalet. Offeret var nemlig meget nervøs for situationen.

Selvom forsvarsadvokaten for den 20-årige ikke mente, at tilhørerne skulle vises ud af retten, og at man ikke kunne tale om en GT-gruppering, så valgte dommeren alligevel at sende de tiltalte i lytterum og den ene tilhørerne, der havde en tilknytning til de tiltalte blev også bedt forlade salen.

Skulle bare til træning

Offeret, der på tidspunktet for overfaldet var en aktiv ung mand, der boede ved sine forældre og gik på universitetet.

Og så trænede han i sin fritid.

Den dag i januar 2024 var det også træning, der ifølge offeret var grunden til, at han var på Beatesmindevej. Han skulle nemlig hente sin ven, der skulle med til træning.

Det nåede de dog aldrig, da han, mens han ventede på sin ven, blev slået i baghovedet og bagefter stukket med en 30 cm kniv i venstre side.

Et overfald, der tilsyneladende handlede om, at offeret ikke måtte være på de to tiltaltes blok, til trods for at offeret ikke havde noget med blokken at gøre. Ej heller kriminalitet, som han formodede, at det hele udsprang af.

Det første møde

Han forklarede i retten, at han kom kørende op ad en bakke på Beatesmindevej, hvor han så to mænd komme gående, og de stirrede på ham.

Han valgte at hilse på dem, fordi han håbede, at det ville få dem til at slappe af, men det virkede ikke. 

De to mænd, hvoraf den ene er tiltalt i sagen, gik hen til bilen og åbnede hans fordør for at råbe af ham. Sådan forklarede offeret starten på den voldsomme konfrontation.

Efter noget råberi lod de to mænd offeret køre igen, så han åndede lettet op.

Men det skulle vise sig at være for tidligt.

"Det er min blok"

Offeret kørte op og parkede foran sin vens lejlighed. Han ringede til ham og gik ud af bilen for at vente.

Men så kom en af mændene fra tidligere hen til ham og nu i følge med en ny mand.

Det var de to tiltalte, som offeret forklarede, at han mødte.

- Han blev bare ved med at sige: "Det er min blok, det er min blok", og jeg prøvede at forklare, at jeg bare skulle hente min ven, og så ville jeg gå derfra, forklarede offeret om konfrontationen med den 20-årige, der nu er tiltalt for drabsforsøg.

Og så kom slaget.

- Det føltes som en knytnæve i baghovedet fra den første (den 22-årige, tiltalt for grov vold, red.) og så skubbede ham den anden mig, forklarede offeret.

Efter skubbet kom kniven.

- Jeg kunne mærke med det samme, at jeg blev svag og så gik jeg i knæ. 

De to tiltalte skulle efterfølgende være løbet derfra.

Offeret blev hentet med ambulance og blev opereret flere gange.

Senere skal flere vidner afgive deres forklaring. Heriblandt offerets far. 

Der forventes at falde dom i sagen 14. februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden