På sporet af en seriemorder: Små blodpletter på skoene afslørede mystiske Verna

THISTED:Det er 17. januar 1996 om morgenen. Den 73-årige skorstensfejerenke Erna Poulsen ligger blødende på gulvet i sit hjem i Dragsbækvej i Thisted. Hun har svære skader i baghovedet efter at være blevet slået flere gange med en tung genstand.

Hendes logerende, den 46-årige Verna, ringer 112 omkring klokken 08.45. Hun fortæller politiet, at hun har været ude at gå en tur, og da hun kom hjem, fandt hun den 73-årige på gulvet.

Men det skulle hurtigt vise sig at være løgn.

Uden at have en mistanke til Verna kom en lokal betjent til at kigge på hendes hvide kondisko. Han lagde mærke til noget, der mindede om ganske små blodpletter. Den undren blev helt afgørende og endte med, at Verna blev sigtet for drabet. 

Og da efterforskerne fra Rigspolitiets Rejsehold begyndte at undersøge den mystiske Verna nærmere, væltede skeletterne ud af skabet. Var hun en mulig seriemorder?

Helt tæt på efterforskningen

Den tidligere mangeårige drabsefterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh, var en af dem, der arbejdede på sagen i Thisted i 1996. 

Sammen med tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl, og journalist og forfatter Stine Bolther, har han netop udgivet bogen "Fra drab til dom".

Her fortæller de to tidligere drabschefer om, hvordan politiet efterforsker den ultimative forbrydelse - fra drabet bliver begået, til dommen falder i retten.

I bogen bruger de nogle af de mange drabssager, de har efterforsket i deres karriere som udgangspunkt for at fortælle om blandt andet gerningsstedet, arbejdet med tekniske spor, motiver til drab og gerningsmænd og ofre.

- Man kommer ret tæt på efterforskningen. Det er en slags opslagsværk, hvis man er interesseret i kriminalsager og politiets efterforskning og gerne vil vide mere om, hvorfor politiet gør, som de gør, siger Kurt Kragh.

En af sagerne i bogen er drabet på Erna Poulsen i Thisted. I forbindelse med bogudgivelsen har Nordjyske talt med Kurt Kragh om efterforskningen af den mystiske sag fra Thisted.

De tidligere drabschefer Kurt Kragh (tv.) og Ove Dahl har sammen med journalist og forfatter Stine Bolther skrevet bogen "Fra drab til dom". Foto: Les Kaner

Fra drab til dom

• "Drabscheferne - Fra drab til dom" er en samtalebog, hvor forfatter og kriminalreporter, Stine Bolther, har sat de tidligere drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl stævne for at fortælle om, hvordan efterforskningen af et drab foregår.
• De to drabschefer fortæller i bogen detaljeret om efterforskningen med udgangspunkt i en lang række konkrete drabssager - blandt andet flere fra Nordjylland.
• Ove Dahl har arbejdet ved Københavns Politi i 40 år, mest i Drabsafdelingen, hvor han var i sammenlagt 22 år.
• Kurt Kragh har især skabt sin karriere i Rigspolitiets Rejsehold, hvor han var ansat i 27 år. 
• Stine Bolther har i 20 år arbejdet som rets- og kriminalreporter og har skrevet 11 bøger, bl.a. true crime-bestsellerne om netop drabscheferne Ove Dahl, Kurt Kragh, Bent Isager-Nielsen, Jens Møller Jensen og Ove Pedersen.

VIS MERE

Mikroskopiske blodpletter blev afgørende

Kurt Kragh var faktisk allerede i Thisted i januar 1996, da drabet skete. Han arbejdede med en helt anden sag, men blev med det samme koblet på drabssagen.

Han sad også i rummet ved siden af, hvor betjenten fra politiet i Thisted lyttede til den 46-årige Vernas forklaring. 

Af en eller anden uforklarlig grund kom betjenten til at kigge på kvindens hvide kondisko.

- Han havde ikke nogen mistanke til hende, men så kom han til at kigge på hendes hvide kondisko, og der var små mikroskopiske pletter. Der var et eller andet, der sagde ham, at det var da mærkeligt. Men han kan ikke rigtig sige hvorfor, fortæller Kurt Kragh.

Tilfældigvis havde den kriminaltekniker, der var i gang med gerningsstedsundersøgelsen i den 73-åriges hus, netop været på kursus i Sverige, hvor han var blevet opdateret i blodstænkanalyse.

Så han undersøgte de mikroskopiske pletter på skoen og kom til en klar konklusion: Det var blod, og det punkterede Vernas forklaring.

- Man kan ikke få så små blodstænk, bare fordi man har løftet hendes hoved, sådan som Verna fortalte. Det kræver, at man har været helt tæt på, mens hun er blevet ramt hårdt, fordi blodstænkene har haft så meget fart på, at de nærmest bliver sprayet ud. Så vi bad om at få Vernas anorak, og på den fandt man over 200 små blodstænk, fortæller Kurt Kragh.

Verna blev anholdt på stedet og sigtet for drab. Fra det øjeblik klappede hun i.

- Hun nægtede alt, og hun ville slet ikke høre tale om, at hun havde noget med det at gøre.

I dag er blodstænkanalyse en almindelig del af politiet efterforskningsmetoder. Men det var sagen fra Thisted, der blev en form for gennembrud for brugen af metoden.

- Dengang var noget helt nyt. Jeg havde aldrig selv på det tidspunkt arbejdet med en sag, hvor blodstænkanalyse kom i brug, fortæller Kurt Kragh.

- Men i denne sag blev metoden helt afgørende. Jeg har efterfølgende tænkt på, at hvis den kollega ikke havde undret sig over pletterne på Vernas hvide sko, så havde sagen måske stået som uopklaret i dag.

Sagen fra Thisted om mystiske Verna, var en af de mere usædvanlige drabssager, som Kurt Kragh havde i sin lange karriere i Rejseholdet. Privatfoto

Analysen af blodstænkene på Vernas sko og anorak blev senere sendt til eksperter i USA, som bekræftede, at blodpletterne på Vernas tøj kun kunne være kommet, hvis hun havde været tæt på den 73-årige kvinde, da denne blev slået i baghovedet.

Uden motiv - ingen sag

Blodet på Vernas sko og tøj var et stærkt bevis. Men det viste sig også at være det eneste egentlige bevis, politiet havde.

Det lykkedes aldrig at finde gerningsvåbenet, men man havde en formodning om, at den 73-årige var blevet slået ihjel med en ildrager. Selvom mordvåbenet er et vigtigt bevis i en drabssag, så er der et andet bevis, som er lige så afgørende, fortæller Kurt Kragh.

Nemlig motivet. 

Og det lykkedes rejseholdets efterforskere at spore sig ind på et muligt motiv, da de kulegravede både Vernas og den 73-åriges liv.

- Jeg plejer at sige, at hvis ikke vi finder et motiv til et drab, så har man et problem. Begår man drab uden motiv, så er det fordi, man er psykisk syg, men det var jo ikke tilfældet i denne sag.

I bogen "Fra drab til dom" opstiller de to tidligere drabsefterforskere syv almindelig drabsmotiver. Flere af dem passede på Verna.

- Økonomi er altid et muligt motiv, vi kigger på. Så vi gennemgik både Ernas og Vernas økonomi i detaljer, og der kunne vi se, at der var betalt håndværkerregninger fra Ernas konto i Thy Sparekasse til betaling af en ombygning af Vernas sommerhus. 

- Vi fik også at vide, at Verna havde forsøgt at låne flere penge, men havde fået et nej. 

- Selvom profitmotivet er et forholdsvist almindeligt motiv til drab, så ville de fleste jo spørge, hvorfor man skulle slå ihjel, fordi man havde lånt 120.000 kroner. Derfor undersøgte vi også, om der var et problem i lånet, eller om det var uden Ernas viden.

Det nåede politiet dog aldrig at få svar på. Det kommer vi tilbage til, for kulegravningen af Vernas liv tog en mere uhyggelig drejning.

Ekskæreste blev forgiftet 

Kurt Kragh og de andre efterforskere fandt ud af, at Verna var det, de kalder for en ensom ulv. Hun havde kendt den 73-årige fra år tilbage, havde ingen familie, og hun holdt sig mest for sig selv. I årene op til drabet havde Verna boet sammen med flere forskellige personer.

Og hvert sted var der et mystisk spor af død og sygdom.

- Hun var på alle måder en meget speciel dame. Hun sagde ikke ret meget. Jeg kan huske, at hun havde en masse sår på hænder og i ansigtet, og hun fortalte, at det var fordi, hun tog Marcoumar, der er blodfortyndende medicin, fortæller Kurt Kragh.

Den information blev yderst interessant, da politiet fik kontakt til Vernas tidligere kæreste, der i november 1995 var blevet indlagt på Aalborg Sygehus. 

- Han havde haft blod i urinen og var begyndt at bløde ud af næse og øjne en dag, han sad og spiste morgenmad. Til sidst blev han indlagt, og der havde han fået at vide af lægerne, at han havde været i nærheden af rottegift. Men det afviste han pure, fortæller Kurt Kragh.

- Det er jo sådan med forgiftninger, at hvis man ikke ved, hvad man leder efter, så kan man ikke finde det. Så jeg ringede op til Aalborg Sygehus og spurgte lægen, om han kunne teste for Marcoumar. Nogle dage efter vendte han tilbage og fortalte, at det var det, ekskæresten var blevet forgiftet med.

- Så sigtede vi Verna for drabsforsøg på ekskæresten. Men det nægtede hun selvfølgelig også.

Efterforskerne fandt ud af, at motivet til drabsforsøget formentlig havde været noget så banalt, som at Verna var vred på ekskæresten, fordi han ville afslutte forholdet.

Da efterforskerne gik endnu længere tilbage i Vernas liv, fandt de ud af, at hun nogle år tidligere havde boet sammen med en mand i 50'erne. En dag døde han pludseligt uden forudgående sygdom.

- Han døde af ukendte årsager, men embedslægen besluttede dengang, at han var død af en blodprop, og han blev derfor ikke obduceret. Desværre blev han bisat og kremeret, så vi havde ikke mulighed for at grave hans lig op for at undersøge, om han også var blevet forgiftet med blodfortyndende medicin, fortæller Kurt Kragh.

- For det havde vi da en mistanke om.

Sagen udviklede sig mere dramatisk, da Verna forsøgte at slå sig selv og to betjente ihjel. Under en transport til arresten, hvor hun sad på bagsædet af bilen, sprang hun pludselig frem og hev hårdt i rattet over mod en modkørende kølebil.

Betjenten bag rattet nåede akkurat at undvige, og bilen endte ude på en mark. Dermed blev den 46-årige kvinde nu også sigtet for drabsforsøg på de to betjente.

Kunne hun være seriemorder?

I november 1996 var sagen mod hende efterforsket færdig og ventede på at komme for landsretten. Politiet havde stadig ikke et mordvåben. Blodstænkanalysen og motivet var de bærende beviser i sagen. 

Verna nåede aldrig blive retsforfulgt. Hun tog sit eget liv, mens hun sad i arresten i Viborg.

Selvom Kurt Kragh gerne havde set, at Verna var blevet dømt i retten, så føler han sig alligevel sikker på, at de havde fat i den rigtige gerningsmand, og at hun var blevet dømt i retten.

- Vi troede meget på, at det var hende, der stod bag de her ting, og vi troede også, at vi måske havde en meget usædvanlig sag, hvor vi stod med en form for seriemorder, siger Kurt Kragh.

Seriemordere er en sjældenhed i Danmark - og det er kvindelige drabsmænd også. Især husker Kurt Kragh den usædvanlige brutalitet, som Verna slog ihjel med.

- Det er usædvanligt, at kvinder slår ihjel ved at banke offeret ihjel, som det er foregået med Erna. Jeg kan ikke huske, at jeg har haft andre sager, hvor det har været tilfældet.

Med de fornødne forbehold er Kurt Kragh ikke i tvivl om, at Verna havde flere psykopatiske træk.

- Når man forsøger at dræbe et andet menneske ved at forgifte vedkommende over længere tid, så ved man udmærket, hvad man gør. Det kan ikke undskyldes med, at man gør det i affekt.

- Et karaktertræk ved psykopaten er også, at de er impulsive. Og man må sige, at Verna må have haft en meget lav impulstærskel, når hun kunne slå Erna ihjel, fordi hun ikke ville låne Verna penge, siger Kurt Kragh.

Politikens forlag

"Fra drab til dom" er landet i boghandlen. Udover sagen fra Thisted kan man læse om flere nordjyske sager, som Kurt Kragh har været med til at efterforske i sin tid i Rejseholdet.