Politi

Person er afgået ved døden efter knivstikkeri i Løgumkloster

Politiet fik anmeldelse om et knivstikkeri på Aaløkke Asylcenter lørdag aften. Senere afgik person ved døden.

En person er lørdag aften afgået ved døden efter knivstikkeri i Løgumkloster. En formodet gerningsmand er blevet anholdt.

Det oplyser Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog lørdag aften klokken 19.11 en anmeldelse om et knivstikkeri på Aaløkke Asylcenter i byen.

Da politiet kom frem, kunne en patrulje konstatere, at en person var kommet alvorligt til skade. Senere på aftenen er offeret så afgået ved døden på sygehuset.

Den formodede gerningsmand skal nu afhøres, ligesom politiet fortsat vil være på stedet det meste af natten for at fortsætte efterforskningen.

Det er uvist, hvor gamle de involverede er, da politiet ikke har yderligere kommentarer til sagen for nu.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden