Krimi

Mand stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke

En mand er uden for livsfare efter at være blevet stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke torsdag eftermiddag.

En mand blev stukket med en kniv ved Bispebjerg Bakke i København torsdag eftermiddag, hvor politiet var til stede.
En mand blev stukket med en kniv ved Bispebjerg Bakke i København torsdag eftermiddag, hvor politiet var til stede. Steven Knap/Ritzau Scanpix

Opdateret 08. august 2025 kl. 05:37

En mand blev torsdag eftermiddag stukket med kniv ved Bispebjerg Bakke i København. Han er i stabil tilstand.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

- Han er ikke særligt meddelsom, så vi ved ikke meget mere end det, siger han.

Manden har ikke umiddelbart tilknytning til bandemiljøet, lyder det fra Mads Østermark, som videre oplyser, at der ikke er foretaget nogen anholdelser i sagen.

Torsdag aften oplyste vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt B.T. om episoden.

- En person er blevet kørt på Rigshospitalet efter at være blevet stukket med en kniv. Vi er ved at efterforske på stedet, sagde hun til mediet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden