Personbil ramte bus - ældre person er i kritisk tilstand
Trafik omdirigeres i Ringsted efter ulykke. Passagerer i bus er sluppet uden skader.
En person er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Ringsted fredag eftermiddag, oplyser politiet.
En personbil med to ældre ramte en bus i krydset Nordre Ringvej og Klostervangen.
Den ene af de to meldes i kritisk tilstand og er kørt på sygehuset. Politiet kan ikke umiddelbart oplyse vedkommendes alder og køn, lyder det fra vagtchefen.
I bussen var der kun få personer, og de slap uden skader.
På stedet forsøger betjente at omdirigere trafikken, hedder det i et opslag fra Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.