Krimi

PET følger situationen i Mellemøsten nøje efter angreb på Iran

PET havde allerede før lørdagens angreb mod Iran øget fokus på at beskytte israelske interesser i Danmark.

PET iværksætter i samarbejde med relevante myndigheder løbende tiltag, som udviklingen i Mellemøsten måtte give anledning til, lyder det. (Arkivfoto).
PET iværksætter i samarbejde med relevante myndigheder løbende tiltag, som udviklingen i Mellemøsten måtte give anledning til, lyder det. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det israelsk-amerikanske angreb mod Iran lørdag får Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at følge udviklingen nøje.

Allerede før lørdagens angreb mod Iran har efterretningstjenesten dog haft øget fokus på at beskytte israelske og jødiske interesser i Danmark.

Det oplyser PET i et svar til Ritzau.

- PET følger situationen i Mellemøsten tæt og iværksætter i samarbejde med relevante myndigheder løbende de tiltag, som udviklingen måtte give anledning til.

- PET har før dagens begivenheder i Mellemøsten haft øget fokus på beskyttelsen af blandt andet israelske og jødiske interesser i Danmark, lyder det fra efterretningstjenesten.

USA og Israel indledte natten til lørdag et omfattende angreb mod Iran. Begrundelsen er, at Iran ikke skal være i stand til at udvikle hverken atomvåben eller missiler, der kan nå USA.

Iranske myndigheder opfordrede lørdag eftermiddag indbyggerne i hovedstaden Teheran, hvor der bor flere end ti millioner mennesker, til at forlade byen.

De amerikansk-israelske angreb fik Iran til at svare igen med missiler og droner, der tvang indbyggere over store dele af Mellemøsten til at søge i dækning.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden