- Jeg gør det her, fordi jeg ved, hvad der er bedst.

- Jeg skal være sammen med mine børn og min mand. Mine børn skal være sammen med deres far, sagde kvinden til sin søster i et aflyttet opkald.

Telefonsamtalen fandt sted i juni 2014 og blev torsdag afspillet i Retten på Frederiksberg, hvor den i dag 33-årige kvinde er tiltalt for at have støttet Islamisk Stat (IS) som husmor i Syrien.

Storesøsteren havde taget kvindens pas og forsøgte at få hende til at blive i Danmark.

- Alle mennesker med en rationel tilgang til Syrien, siger, at det er sygt i hovedet, lød det fra søsteren.

I et andet opkald fortalte den unge kvinde, at hun havde det virkelig dårligt, og at hun et eller andet sted håbede at blive afvist ved flyet.

Hvad baggrunden var for aflytningerne, står for nu hen i det uvisse. Det kunne anklager Anders Larsson ikke svare på i retten torsdag.

Klart står det dog, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i 2015 afhørte kvinden til hendes Syrien-rejser, som fandt sted ad to omgange i 2013 til 2015. Det fortalte anklageren torsdag.

Det var dog først i 2022, at Københavns Politi fik kendskab til rejserne, lød det. Hvorfor kunne han ikke svare på.

Ritzau har spurgt PET, hvorfor Københavns Politi ikke blev informeret i 2015, og hvorfor der ikke blev grebet ind efter aflytningerne i 2014.

- Vi har ikke nogen kommentarer til konkrete personer eller sager, der verserer ved domstolene, lyder PET’s svar.

Kort tid efter de førnævnte opkald i 2014 rejste kvinden til Tyrkiet og videre til Syrien med sine to små børn og blev genforenet med sin mand, som var rejst dertil året før.

Et år senere - i 2015 - døde manden i Syrien, og kvinden og børnene blev smuglet ud af landet.

Kvindens første Syrien-rejse var i 2013, hvor hun opholdt sig der i lidt over to måneder. Ifølge anklageskriftet var hun i Raqqa, men hun hævder selv, at hun under den rejse kun var nær den tyrkiske grænse i Syrien, hvor der var stille.

Anden gang boede de i Raqqa, fortæller hun, og det var en helt anden sag. Allerede første nat i sommeren 2014 sprængte en bombe vinduerne i deres lejlighed ind, fortalte hun i retten:

- Jeg har slet ikke forstået, at det er sådan her, at det er hernede. Det er en helt anderledes situation. Jeg siger allerede der til (manden, red.), at her kan jeg ikke være. Jeg skal hjem. Han siger, at det kan jeg ikke.

Hun og børnene blev boende. Senere fulgte de med til Mosul i Irak. I deres lejlighed havde de en håndgranat, og manden havde en AK47. Manden arbejdede ifølge kvinden med droner for Islamisk Stat.

Men en dag kom han ikke hjem, og hun fik at vide, at han var blevet dræbt i et droneangreb. Efter det blev hun via en menneskesmugler smuglet ud af landet.

Den 33-årige kvinde, der er beskyttet af navneforbud, nægter at have støttet Islamisk Stat.

Retssagen fortsætter i maj, hvor der også ventes at blive afsagt dom.

/ritzau/