Politi afslutter efterforskning af voldtægtssag: Der var ingen voldtægt

Efterforskningen har vist, at ung kvinde ikke blev voldtaget

Henrik Bo

Opdateret kl. 19:12

AALBORG: Der var ingen voldtægt. 

Sådan lyder politiets konklusion, efter en ung kvinde anmeldte, at hun var blevet voldtaget på Kastetvej natten til 29. april.

Vicepolitiinspektør Frank Olsen siger:

- Vi har efterforsket anmeldelsen grundigt. Vi har gennemført afhøringer og foretaget en række undersøgelser i især Vestbyen samt indhentet videomateriale. Og helt objektivt kan vi konstatere, at der ikke har fundet en voldtægt sted.

Anmeldelsen, som politiet modtog tidligt om morgenen 29. april, lød på, at den unge kvinde var på hjem fra byen mellem klokken 04 og 4.30, da hun blev væltet omkuld af en gerningsmand ud for Kastetvej 2, hvor hun blev udsat for en voldtægt.

Et område af Kastetvej blev spærret af, og politiet var talstærkt til stede for at efterforske voldtægtsanmeldelsen.

Jurister vurderer falsk anmeldelse

Politiet lukker nu sagen, og understreger, at borgerne i Aalborg - og især i Vestbyen - ikke skal frygte, at en gerningsperson i denne sag er på fri fod.

Næste skridt bliver så at finde ud af, om der bliver et efterspil for den unge kvinde for falsk anmeldelse.

- Vores jurister skal nu vurdere, om der er grundlag for eventuel at rejse sigtelse for falsk anmeldelse, siger Frank Olsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden