Krimi

Politi afviser forbrydelse bag mand og kvindes død på Fyn

Politiet har ikke fundet tegn på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dobbelt dødsfald på Fyn.

Intet tyder på, at der er sket en forbrydelse, forud for at to personer blev fundet døde i en ejendom i Nørre Lyndelse på Fyn torsdag i sidste uge.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

Det var en mand og en kvinde, som begge var i begyndelsen af 70'erne, som blev fundet døde. Ifølge Fyens Stiftstidende var der tale om et par.

Fra politiet lyder det, at efterforskningen af det dobbelte dødsfald er afsluttet.

Hverken i forbindelse med tekniske undersøgelser på stedet eller ligsyn er der fundet tegn på, at der er sket noget kriminelt, skriver Fyens Stiftstidende.

De to personer blev fundet af et familiemedlem.

Til en start lød det fra politiet, at man efterforskede sagen bredt, og at det var for tidligt at sige, om der lå noget kriminelt bag dødsfaldene.

Over for Fyens Stiftstidende kan Mads Boel, som er kommunikationsrådgiver hos Fyn Politi, ikke komme nærmere ind på, hvad dødsårsagen er.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden